Gå til hovedindhold

Aaja: Højere løn til anstaltsbetjente

Folketingsmedlem Aaja Chemnitz Larsen (IA) er rystet over anstaltsbetjentenes lønforhold. Derfor har hun bedt om et møde med den danske justitsminister Søren Pape Poulsen.

IA-politikeren mener, at lønforholdene er årsag til, at det er svært at fastholde betjentene og det går ud over kontinuiteten og kvaliteten.

17 til 29 job

Hun peger på, at der i dag i Nuuk kun er 17 anstaltsbetjente, mens normeringen lyder på 29.

- Jeg har talt med Anstaltsbetjentforeningen og er dybt rystet over de lønvilkår de arbejder under. Som folketingsmedlem er jeg flov over staten behandler sine ansatte så urimeligt. Jeg vidste godt det at det var en udfordring, men at lønvilkårene er så urimelige, er mig en gåde. Anstaltsbetjentene tager hånd om de kriminelle og passer på den måde også på os alle sammen, men får ikke nogle ordentlige arbejdsvilkår. Staten kan ikke være bekendt at løse en så vigtig samfundsopgave så uværdigt for en stat, siger Aaja Chemnitz Larsen i en pressemeddelelse.

Lønnen skal hæves

Der er kun en vej frem, og det er at få løftet lønnen til et rimeligt niveau, mener folketingsmedlemmet, der vil mødes med Fængselsforbundet for at finde ud af, hvad man i fællesskab kan gøre.

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

MEST LÆSTE

SENESTE NYHEDER