Gå til hovedindhold

Badminton: Jens-Frederik Nielsen tredobbelt mester for andet år i træk

Badmintonspilleren Jens-Frederik Nielsen blev igen den store vinder ved grønlandsmesterskaberne. Han har ikke tabt en eneste kamp nu i to år ved GM

For andet år i træk blev badmintonspilleren Jens-Frederik Nielsen fra B-67 tredobbelt mester ved grønlandsmesterskaberne.

Ved GM i Ilulissat, der lørdag havde finaledag, vandt han nemlig guldmedalje i herresingle, double samt i mixeddouble.

Jens-Frederik Nielsen siger til Sermitsiaq.AG, at han ikke havde forventet at blive tredobbelt guldvinder.

Er i god form

- Der deltog masser af gode spillere i år, men jeg spillede godt og jeg har rigtig god form. Så det er rigtigt fedt at blive tredobblet guldvinder igen, siger han.

I herresingle slog han Frederik Elsner i finalen. Sammen med ham vandt de i herredouble over Taatsi Pedersen og Bror Madsen, mens han sammen med Malu P. Degn vandt i mixeddouble over Frederik Elsner og Iidui Broberg i finalen.

Håb om flere internationale kampe

- Jeg har været meget dedikeret til sporten og trænet hårdt gennem de to seneste år. Jeg synes, at jeg har udviklet mig meget, da jeg især op til EM for hold har trænet rigtigt hårdt, fremhæver han.

Derfor håber han på, at han sammen med sine landsholdskamerater tager til udlandet og spiller flere internationale kampe.

- Vi udvikler os meget, når vi tager ud og spiller kampe, så vi har behov for at spille flere internationale kampe, hvis vi skal komme videre. Her kan vi også eksponere sporten til de unge, der vil deltage ved store turneringer i fremtiden, lyder det fra Jens-Frederik Nielsen, der til næste år vil endnu engang vil blive tredobbelt mester ved GM.

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER