Gå til hovedindhold

Nu skal alle boliger registreres

Naalakkersuisut er i gang med at registrere alle boliger og få dem lagt ind i en stor database, så man hurtigt kan få adgang til boligoplysninger fra hele landet.

Det fremgår af et paragraf 37-svar til Inatsisartut-medlem Malene Vahl Rasmussen (D), der gerne vil vide, hvor stor en del af lejeboligmarkedet, der er offentligt ejet.

Svært at skabe reelt boligmarked

- Det er ingen hemmelighed, at en stor del af boligmassen er offentligt ejet med deraf følgende relativt billige huslejer. Set med mine øjne betyder det, at det er svært at skabe et reelt boligmarked med kostægte priser, da det for mange bedre kan betale sig at bo i en billig offentligt ejet lejebolig, skriver hun i sin begrundelse for spørgsmålene.

Ifølge Malene Vahl Rasmussen betyder det, at mange af de offentlige ejede lejeboliger er beboet af borgere med gode indkomster, som sagtens kunne købe en andels- eller ejerbolig, men hvor det ikke økonomisk kan betale sig.

- Det medfører, at ventelisterne vokser, og at borgere med et reelt behov for en billig offentlig udlejningsbolig ikke kan få en, skriver hun.

Ingen boligregister

Men der er ikke fyldestgående tal på boligområdet, da der endnu ikke er lavet et boligregister  her i landet.

- INI A/S oplyser, at de samlet administrerer 8.648 lejemål - dette både selvstyreejede boliger samt kommunale boliger. Mens IIluut A/S har ca. 800 boliger i Nuuk. Vi har ikke adgang til for eksempel Kommuneqarfik Sermersooqs data på boliger, svarer naalakkersuisoq for boliger, Simon Simonsen (S).

Støtter privatisering

Malene Vahl Rasmussen vil også gerne vide om, Naalakkersuisut har planer om at privatisere dele af den offentligt ejede boligmasse med henblik på at skabe et større privat boligmarked.

- Naalakkersuisut finder det hensigtsmæssigt at støtte de borgere, der ønsker at boligforsyne sig selv fremfor at være lejere. Der er således allerede mulighed for at købe sin lejebolig efter "lejer til ejer"”-ordningen, såfremt de tekniske installationer eller boligens stand gør det muligt, oplyser naalakkersuisoq for boliger.

- Fordelen herved vil være, at ventelisten til almene udlejningsboliger ville kunne blive kortere. En anden fordel kunne være, at ejerne vil tage et større ansvar for deres bolig og vedligeholdelse.

Lejere der modtager offentlig støtte

Demokraternes medlem af Inatsisartut spurgte også om, hvor stor en procentdel af de offentlige lejeboliger er beboet af borgere, der modtager en eller anden form for offentlig ydelse som for eksempel SU, førtidspension, alderspension eller lignende.

INI A/S oplyser, at fordelingen af de  lejere der modtager offentlig støtte for boliger der  administreres af INI A/S ser således ud:

Som sidste bemærkning oplyser Naalakkersuisut, at Selvstyrets boliger forventes overdraget til kommunerne. Det fremgår ikke af §37 svarene, hvornår det nye boligregister forventes klar.

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

MEST LÆSTE

SENESTE NYHEDER