Fem meter fra Kullorsuaqs kaj ligger den kunstige ø med fortøjningsbøjer lige nu fast i isen.

Den er to år gammel og er et havne forbedringsprojekt til fem millioner kroner, som selvstyret og daværende Qaasuitsup Kommunia har finansieret.

– Det var et meget skuffende resultat af et havneforbedringsprojekt, siger formanden for den lokale fisker og fanger organisation KNAPP, Thimotheus Petersen om den kunstige Ø. Han var formand for bygdebestyrelsen tilbage i 2016, da han fik at vide fra en Inatsisartuts medlem, at bygden skulle have en ny havn.

– Men, nej det var altså kun et fortøjnings Ø, siger han og forklarer, at fem millioner kroner er mange penge set fra bygdens side, som kunne være brugt til at bygge en ny havn.

– Men i forbindelse med udliciteringe af opgaven blev der transporteret materialer og sten fra stenbruddet i Qaqortoq i Sydgrønland. Man skulle tro, at vi ikke havde sten her i bygden. Det er altså utroligt ærgerligt, at pengene blev brugt på den måde, siger Thimotheus Petersen. Han bakkes op af nuværende bygdebestyrelsesformand og købmand Edvard Nielsen Aronsen og anlægsleder i Arctic Fish Anders Nielsen i kritik af det mislykkede havneprojekt.

– Denne kunstige ø er kun til “pynt”, den er helt til grin. Den er end ikke forbundet med kajen, spild af penge, siger Anders Nielsen.

– For den bruges ikke, når fabrikkens frysere skal tømmes for frossen hellefisk.

- Den er allerede i forfald og har end ikke en kran, som kan løfte læs, siger Edvard Nielsen Aronsen, der er købmand i Pilersuisoq. For der losses gods fra en pram, der ikke fortøjres til den nye kunstige ø.

Departementet for Erhverv og Energi har til en aktindsigt om den kunstige ø svaret:

- Projektet var til vor orientering budgetteret til at koste omkring 5 millioner kroner. Til vor orientering blev midlerne anvendt til det ønskede formål. Midlerne er taget fra bygdepuljen. Bygdepuljen er primært baseret på støtte til projekter og aktiviteter, som kommunerne ønsker igangsat og støttet. Vi henviser derfor til, at kommunen besvarer hvorvidt støtten til projektet har levet op til forventningerne, skriver afdelingschef Christian Hjerrild Ovesen fra Departement for Erhverv og Energi.

Men Avannaata Kommunia har endnu ikke svaret på Sermitsiaqs aktindsigtsanmodning, hvor vi blandt andet spørger ind til, hvorfor der skulle hentes sten fra Qaqortoq i Sydgrønland, og om hvordan kommunen vurderer resultatet og brugen af den kunstige ø af fiskere, skibe og indhandlingsanlæg.

Kaj i forfald

Kullorsuaq, der ligger omkring 300 kilometer nord for Upernavik, har med sine 431 borgere en kaj, der er slidt og uden moderne udstyr som for eksempel en kran.

– Vi har elendige kajforhold, der er end ikke løftekran og fragtskibet Vestlandia kan ikke engang lægge til kajen, siger bygdebestyrelsesformand Edvard Nielsen Aronsen, der også er købmand.

- I 2016 fik vi at vide, at nu skal vor kaj udvides. Det var gode nyheder dengang, for vores gamle kaj er set i forhold til bygdens størrelse al for lille og nedslidt, så vi var forventningsfulde til den nye udvidelse, siger Edvard Nielsen Aronsen.

Indhandlingsanlægget Arctic Fish, der tager imod hellefisk fra fiskere i bygden, og som har en frysekapacitet på 650 tons, bruger om sommeren lang tid på at laste skibet med frossen hellefisk, når det første skib, som skal tømme fryseren, lægger til ud for bygden. Hvor en pram sejler frem og tilbage med paller med frossen hellefisk.

– Det tager lang tid at få frosset hellefisk sendt ud til skibet med en pram. Det kan tage op til en time at vente på, at prammen kommer tilbage fra skibet, og hvis det er rigtig varmt eller det regner, så kan hellefisken hurtig tø op og dermed miste sin kvalitet, siger Anders Nielsen, der forklarer, at lastningen sker med håndkraft og prammens løftekran.

- Det vil klart være bedst med en udvidet og større havn, hvor vi har muligheden for at arbejde hurtigere, og hvor hellefisken ikke tør op men beholder sin kvalitet, siger anlægsleder Anders Nielsen.

Kunstig ø

– At man har brugt fem millioner kroner til den kunstige ø, som ikke kan bruges, er spild af penge. Selvom det kan lyde hårdt at sige det her, så må den sendes retur til de ansvarlige, som står bag projektet, de nye naalakkersuisut bør sættes på sagen, og får det undersøgt, siger formanden for KNAPP i Kullorsuaq Thimotheus Petersen.

– Helt ærligt, så har den kunstige ø ikke på nogen måder hjulpet bygdens udvikling, siger bygdebestyrelsesformanden Edvard Nielsen Aronsen, der ikke ved, om han skal grine eller græde over den, og er opgivende.

– Vi havde ikke så meget kontakt med entreprenørerne i projektet, men der er forlydender om, at de sejlede ned til Qaqortoq for at hente sten og sand, som skulle bruges som fyld til den kunstige ø, siger Edvard Nielsen Aronsen. Han har som købmand oplevet den ene gang, hvor den kunstige ø var i brug.

- Sidste år, da der blev sendt et ekstra skib med vinterforsyning, oplevede vi for første gang, at den kunstige ø blev brugt som fortøjningssted af Ivalo Artica, fortæller Edvard Nielsen Aronsen.

Fiskere og fangere i bygden har ikke så meget glæde eller brug af den.

– Bådene lægger til på den anden side af den kunstige ø. Derefter skal de sejles i land af en anden båd, for det er ikke muligt at komme til land fra den kunstige ø medmindre der er ebbe. Men den bruges ikke af fiskere, når de indhandler, siger Thimotheus Petersen og forklarer, at sten og sand, der er brugt som fyld, er begyndt at vælte ud fra den kunstige ø på grund af bølger. Dermed er den allerede ved at blive slidt. Han har som daværende formand for bygdebestyrelsen klaget til daværende naalakkersuisoq for erhverv Vittus Qujaukitsoq, hvis ressortområde havde bevilget midler til projektet gennem bygdepuljen.

- Vi klagede til daværende Naalakkersuisut om den kunstige ø og krævede, at de bør gøre arbejdet færdigt med en ny havn. Men Vittus trak sig fra posten, og der er ikke sket mere i sagen, siger han.   

Behov for forbedringer

bygdens fiskere og fangere vurderer, at der er rig mulighed for at udvikle hellefiskefiskeriet nær Kullorsuaq,

– Fiskerne har fisket hellefisk 30 kilometer væk fra bygden fra 12. december indtil begyndelsen af maj, oplyser bygdebestyrelsesformanden Edvard Nielsen Aronsen og forklarer, at erhvervslivet stoppede, da frysekapaciteten var fyldt i indhandlingsanlægget.

– Arctic Fish udvidede frysekapaciteten sidste år, og vi har taget imod 650 tons hellefisk, siger anlægsleder Anders Nielsen.

– Der er ellers stadig mulighed for at fiske hellefisk, og der er plads til udvikling, for vi har borgere som sejler ind til Tasiusaq og Innaarsuit for at arbejde i indhandlingsanlæg, sågar i Uummannaqområdet, hvor de mangler arbejdskraft, siger Edvard Nielsen Aronsen og henviser til DTU Arteks nylige konference om infrastruktur i Arktis, hvor Lektor i DTU Kåre Hendriksen i et oplæg om planlægning af infrastruktur forklarer sammenhæng mellem erhvervsudvikling og infrastruktur.

– Rundt om i Grønland er der en lang række af potentielle erhvervsmuligheder, som for eksempel hellefisken i Uummannaq og Upernavik, som ikke bliver understøttet af ordentlige transportmuligheder, og hvor befolkningen i virkeligheden arbejder videre på trods af, at der ikke er den nødvendige infrastruktur, og prøver på at få tingene til at fungere. Det er de distrikter, som målt per indbygger har det største bidrag til eksportindtægterne. Hvis vi får bedre transportmuligheder i de områder, så kunne vi få meget mere ud af indtjening på hellefisken og muliggøre en lokal bearbejdning og dermed større indtægt til Grønland. På den måde hænger infrastruktur og erhvervsudvikling meget sammen, sagde lektor Kåre Hendriksen. Thimotheus Petersen er enig i Kåre Hendriksens budskab, og at det er på tide at man vender situationen.

– Vi bidrager til landskassen, men forsynes dårligst af landskassen. Der er trafik med skibe som losser frysere i åbenvands områderne, vi får ikke den samme behandling, selvom der er plads til udvikling, og nu er erhvervslivet stoppet, fordi frysekapaciteten igen er fyldt op, siger Thimotheus Petersen.

- Hvis andre end Arctic Fish vil åbne indhandlingsanlæg i Kullorsuaq, vil de ikke have brug for udefrakommende arbejdskraft, for vi har arbejdskraften, påpeger Edvard Nielsen Aronsen.

Du kan få digital adgang til hele avisen Sermitsiaq herunder: