Frygten for Kangerlussuaq lufthavnens fremtid lurer i Sisimiut, specielt nu, hvor hensigtserklæringen om statens medfinansiering af atlantlufthavnene i Ilulissat og Nuuk er underskrevet. 

- I forhold til dette tilbud savner jeg at vide præcist, hvad der vil ske med Kangerlussuaq, for Kim Kielsen lover udover aftalen at lufthavnen i Qaqortoq skal bygges, uden at nævne konsekvenserne for Kangerlussuaq. Det er på trods af, at der sker utroligt meget på videnskabelige undersøgelser og høj turismeaktivitet i Kangerlussuaq, siger borgmester i Qeqqata Kommunia Malik Berthelsen (S) efter et par dages betænkningstid, for kommunen har også behov for udvikling.

-  Men, altså, nu hvor staten vil være medtil at finansiere lufthavnsprojekterne, så håber jeg, at landskassen vil finansier vejen til Kangerlussuaq, for kommunen har behov for udvikling som i andre kommuner, siger han og fortsætter.

- Hvis vi skal tiltrække flere turister specielt de yngre turister, så skal vi kunne tilbyde noget spændende. Udover de spændende turismeoplevelser i Kangerlussuaq, så kan vejen mellem Kangerlussuaq og Sisimiut skabe eftertragtede oplevelser, som the golden circle på Island, hvor interessen er høj, siger Malik Berthelsen.

Siumuts lokalformand i Sisimiut Dorthe Isaksen er fortsat skeptisk efter at have overværet formanden for Naalakkersuisut Kim Kielsens (S) og statsminister Lars Løkke Rasmussen (S) pressemøde, hvor de underskriver et forslag til aftale om, at staten er med til at finansiere atlantlufthavnene i Ilulissat og Nuuk og giver lånegarantier samt erhvervsudviklingsmidler til Grønland.

- Hvad kræver de (staten) for investeringerne? Hvad forventer de at få for investeringerne? Og journalisten Jensine Berthelsen stillede det helt rigtige spørgsmål på pressemødet med hevisning til Selvstyreaftalen om, at staten ikke vil involvere sig økonomisk udover selvstyreaftalen, det er at bryde selvstyreaftalen. Betingelserne for deres investeringer kommer bare ikke frem. Det er lokalformanden for Siumut i Sisimiut Dorthe Isaksens umiddelbare reaktion mens hun ser på den direkte udsendelse fra pressemødet. 

- Jeg fastholder min kritik af dansk medfinansiering af lufthavnsprojekterne, siger Dorthe Isaksen, der inden underskrivelsen af aftalerne var ude med en pressemeddelelse, hvori hun siger, at Siumuts lokalafdeling i Sisimiut på ingen måde kan acceptere, at den danske stat vil være med til at bremse vejen til vores selvstændighed igennem at yde yderligere tilskud til de nye lufthavne i Nuuk og Ilulissat. Kolonialismen lever og fortsætter i bedste velgående, siger Dorthe Isaksen og fortsætter:

-  Selv vores partistifter Lars-Emil Johansen er ude og advare imod dansk finansiering.

Lars-Emil Johansen har på facebook advaret imod dansk involvering i lufthavnsprojekterne.

- Pas nu på, at I ikke kommer til at sætte hele selvstændighedsbevægelsen over styr ved at tillade dansk deltagelse i lufthavnsbyggeriet, Danmarks økonomiske bidrag til Grønland er låst fast til bloktilskuddets størrelse ved selvstyrets indførelse, den 21. Juni 2009. En ændring af det ændrer hele strukturen i selvstyret. De sidste 47 års kamp om at sætte selvstændighedsprocessen i gang vil få et alvorligt knæk, hvis den danske regering får held til at sætte kæp i selvstændighedshjulet med Dansk Folkepartis jublende billigelse.

Find andre investorer - det er muligt, skriver Lars-Emil Johansen.

Jubel i nord
Helt andre toner lyder fra Nordgrønland, borgmester Palle Jerimiassen (S) er glad for dansk involvering, der vil sikre udvikling for hele landet. 

- Aftalen mellem formanden for Naalakkersuisut og den danske statsminister får ganske betydelige positive konsekvenser for udviklingen af vort land. Et markant flertal i kommunalbestyrelsen i Avannaata Kommunia ønsker at udtrykke sin store glæde over den indgåede aftale.

Aftalen betyder, at der i samtlige regioner i landet vil ske en betydelig erhvervsudvikling, en generel udvikling, som samtidig betyder, at der åbnes for nye muligheder for landet, siger Palle Jerimiassen (S).

Avannaata Kommunia har et byudviklingsprojekt for Ilulissat til foreløbigt tre milliarder kroner over de næste ti år, som kommunen ønsker at få finansieret af udenlandske investorer, men byudviklingsprojektet er betinget af luthavnsprojektet i Ilulissat realiseres. Med en aftale om dansk involvering skaber optimisme i hele nordkommunen.  
 
- Nu kan alle i vort land, der har ventet på denne mulighed gå i gang med hotelbyggerier og nye erhvervsprojekter. Nu kan vi arbejde videre med de muligheder, som lufthavnspakken medfører. Nu kan vi målrettet arbejde videre med turismestrategier, siger borgmester Palle Jerimiassen (S) i en reaktion og lykønsker formanden for Naalakkersuisut Kim Kielsen med aftalen.

- Vi ser muligheder i, at vort land eksporterer friske fiskeprodukter til lande i Europa og Amerika. Vi vil kunne rejse direkte til alle verdensdele. Nye samhandelsmuligheder åbnes, understreger han og tilføjer:

- Vi har alle Grønlands udvikling i hjertet. Vi skal huske, at vi i udviklingens navn ikke kun skal have nok i os selv. Vi lever i en globaliseret verden, hvor ingen kan undvære hinanden. Vi skal ikke ekskludere – vi skal samarbejde og stole på hinanden og ikke være så mistroiske – dette vil gavne vort land, når vi har finansieringsbehov, siger Palle Jerimiassen

Qaqortoq skal nok få sin lufthavn
Borgmester i Kommune Kujalleq Kiista P. Isaksen er ikke bekymret for planerne om lufthavnen i Qaqortoq.

- Jeg har intet imod, at der bliver indgået en aftale med staten om finansiering af lufthavnene, hvor de sikrer lavtforentet lån og garantier, det er helt i orden, siger hun og fortsætter.

- Vi er godt klar over, at landskassen skal finansiere Qaqortoqs kommende lufthavn. Men denne aftale, som sikrer lavtforentet lån og finansiering af de større lufthavne, vil gør det lettere at bane vejen for at landskassen finansierer den kommende lufthavn i Qaqortoq. Jeg er derfor ikke bekymret over lufthavnsprojektet for Qaqortoq, som landskassen skal finansiere, siger borgmester i Kommune Kujalleq, der forklarer, at det er på tide at skabe den lufthavn mellem Qaqortoq og Narsaq, som der har været tale om de sidste 30 år og få skabt god infrastruktur og sammenhængende forhold i Sydgrønland, der på nuværende tidspunkt ikke fungerer optimalt året rundt.