Gå til hovedindhold

Danske Banks topchef stopper efter hvidvask-skandale

Thomas F. Borgen, administrerende direktør for Danske Bank, fratræder sin stilling efter hvidvaskskandale.

Danske Banks administrerende direktør, Thomas F. Borgen, stopper som konsekvens af hvidvaskskandale, oplyser Danske Bank i en fondsbørsmeddelelse.

Borgen bliver dog i stillingen, indtil en ny chef er fundet.

6200 mistænkelige kunder

Op mod 6200 kunder i Danske Banks estiske filial har foretaget mistænkelige overførsler. 

Det viser bankens egen undersøgelse af sagen, som er kulminationen på et længere forløb, hvor særligt Berlingske Business har afdækket hvidvask i banken i perioden 2007 til 2015. 

Avisen har desuden anslået, at Danske Bank havde 3000 udenlandske kunder i Estland, men bankens egen undersøgelse har handlet om 10.000 udenlandske kunder. Her har advarselslamperne blinket ved de 6200. 

- Heraf er langt størstedelen fundet mistænkelige. Samlet er det forventningen, at en betydelig andel af betalingerne er mistænkelige, skriver Danske Bank om kunderne. 

Danske Bank skriver i undersøgelsen, at banken havde et stort antal udenlandske kunder i Estland, som aldrig skulle være lukket ind. Derudover har der været transaktioner, der aldrig skulle have fundet sted. 

Medarbejdere fyret

I forbindelse med den store interne rapport om hvidvask i Danske Banks estiske afdeling er flere medarbejdere fyret og andre politianmeldt.

Det fortæller bestyrelsesformand Ole Andersen i Danske Bank.

- Det står klart, at der var tale om ganske alvorlige svigt både i Estland og på koncernniveau. Over 100 medarbejdere og ledere er undersøgt, siger Ole Andersen.

- Rapporten har rejst alvorlig kritik mod flere personer. Disse har ikke længere et ansættelsesforhold eller det vil ophøre.

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

MEST LÆSTE

SENESTE NYHEDER