Gå til hovedindhold

Debat: Nauja Lynge: - Vi klarer os ikke så godt som vi selv tror

I sin kommende bog ‘Jeg er Nauja’, gør forfatteren op med sin rolle som forebillede og fortæller om smerten ved tabet af identitet.

Det er - hvordan kunne det næsten være anderledes - en debatbog, som Nauja Lynge har begået. Men ‘Jeg er Nauja - En grønlandsdanskers bekendelser’ er samtidigt mere end en debatbog. Det er en debatbog, som tager udgangspunkt i forfatterens egen, meget personlige historie.

- Jeg bruger mig selv til at analysere, hvordan det er at være grønlænder i Danmark, siger hun til Sermitsiaq.AG.

Har fornægtet sin identitet
Nauja Lynge er nok mest kendt som den stærke debattør med de skarpslebne argumenter, der jævnligt optræder i danske radioprogrammer. Hun er rollemodellen, der bliver trukket frem, når der skal fortælles om grønlændere, der klarer sig godt. Det billede gør hun til en hvis grad op med i bogen.

- I bogen udleverer jeg mig selv. Jeg fortæller om, hvor ondt det gør, når man i store dele af sit liv har fornægtet sin identitet som grønlænder.

Fornægtelsen udspringer i høj grad af den danske uvidenhed. Af det billede af grønlændere, som mange danskere bærer på.

- I 40 år har jeg spillet rollen, som den, der var bedre end de andre. Jeg har taget afstand til andre grønlændere. Når danskere jokede om grønlændere, så grinede jeg med - selvom det i virkligheden gav en mavepuster hver gang.

- Efter så land tid, bliver man så dygtig til at spille skuespillet, at det sker helt per automatik, siger hun.

Sammenbruddet
Men fornægtelsen af egen identitet har sin pris, og den pris kan risikere at være den ultimative. For Nauja Lynges vedkommende kom regningen efter at hun havde vundet den retssag, som Selvstyret havde anlagt mod hende.

- Jeg brød fuldstændig sammen, og på et tidspunkt overvejede jeg at begå selvmord.

I dag går hun til psykiater en gang om ugen for at klare sig. Og hun er overbevist om, at mange andre af de grønlændere i Danmark, der på overfladen fremstår stærke, kæmper med deres identitet.

- Vi klarer os ikke så godt, som vi selv tror.

Anerkendelse som mindretal
Ud fra sine egne erfaringer forsøger hun at finde frem til mulige løsninger. Hun peger på, at man fra dansk side må starte med at anerkende, at ikke alle med et danske pas er danskere i den traditionelle forstand. Men at Rigsfællesskabet omfatter både danskere, grønlændere og færinger - og at der er tale om hver sin identitet.

- Jeg mener, at man må finde en vej til at anerkende grønlændere som en nationalt mindretal i Danmark.

- Hvis vi fik lov til at tage vores identitet med os, så ville det kunne fjerne meget af den vrede, som lige nu skiller os ad.

Dumhed
For naturligvis er forkæmperen for Rigsfællesskabet ikke blevet gemt af vejen i bogen. I dag ser hun imidlertid de danske fordomme, som den største trussel mod Rigsfællesskabet. Den konklusion, når også Bertel Haarder frem til i sit forord til bogen.

- Hun lider over den danske uforstand, når der stilles åndssvage spørgsmål til såvel grønlændere som færinger. Rigsfællesskabets største fjende er ikke selvstyrepartierne, men dansk uvidenhed, ligegladhed og rent ud sagt: dumhed, skriver han.

Bogen ‘Jeg er Nauja’ udkommer på forlaget Filo i slutningen af måneden.

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER