Gå til hovedindhold

DHL-stafet sætter rekord

DHL-Tele-Post-stafetten har udvidet antallet af hold, der kan deltage og kommer dermed op på et rekordstort deltagerantal i Nuuk.

Sidst på dagen skydes en af de største motionsarrangementer i gang med ikke færre end 1.225 deltagere og mere end 40 frivillige.

- Vi har i år udvidet antallet af hold a fem personer fra 230 til 245. Alligevel har vi måttet skrive nogen op på en venteliste, oplyser Charlotte Mølgaard Hansen, der er med i arbejdsgruppen, der arrangerer eventen.

Stor firmafest

- Det er ottende gang vi gennemfører stafetten, der har udviklet sig til en stor firmafest, hvor virksomhederne bruger eventen til blandt andet teambuilding. Vi er helt vildt glade for den opbakning, siger Charlotte Mølgaard Hansen til Sermitsiaq.AG.

Stafetten skydes i gang i Inussivik-hallen og løberne ser ud til at blive udfordret af hård vind. DMI har varslet en vindstyrke på 13 meter i sekundet og desuden regn.

Vejrudsigt følges nøje

- Vi holder naturligvis nøje øje med vejret. Vi håber på, at vejret trods alt arter sig. Vi er ikke interesseret i at gennemføre løbet, hvis det bliver så voldsomt, at det går ud over sikkerheden for løberne, understreger Charlotte Mølgaard Hansen.

Hun er glad for, at eventen før og efter løbet foregår inde i den store hal, så man undgår telte, der blæser væk.

- For tre fire år siden havde vi også dårligt vejr, men alligevel gennemførte løberne, oplyser hun.

Der er tre forskellige klasser:

  • 5x5 km mænd
  • 5x5 km kvinder
  • 5x5 km Mix

Stafetten går i gang kl. 17.00

Sermersooqs Børne- og Familiepolitik bliver fornyet
Kommuneqarfik Sermersooq står over for en fornyelse af Børn- og familiepolitikken, og et af fokusområderne er at styrke omsorgen for udsatte børn og unge, samt grundige overvejelser og evalueringer...
Stor succes for Kommuneqarfik Sermersooqs U15 futsalhold ved GM
Fire af kommunens hold endte i top fem. I sidste uge har kommunens U15 futsalhold gjort sig bemærket med deres flotte præstationer ved de nationale grønlandsmesterskaber i futsal. Mesterskaberne blev...
Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

Seneste Ugeavis

SENESTE NUUK - NYHEDER

MEST LÆSTE