Gå til hovedindhold

Enas ansigt har turneret verden rundt

Den 15-årige Ena Rosing Nicolajsen havde næppet forestillet sig, at en tur til Katuaq for over fire år siden skulle resultere i, at hendes ansigt er blevet udstillet verden over.

Torsdag eftermiddag åbnede årets udstilling på Kunstmuseet i Nuuk, ”The Weather Diaries”, der siden 2014 har gået sin sejrsgang verden rundt på anerkendte museer og fået et hav af flotte anmeldelser.

Der var stort fremmøde til ferniseringen og én person kunne være særlige stolt, fordi hun optræder på fire af de i alt 30 kunstværker. Hvordan 15-årige Ena Rosing Nicolajsen endte som model i denne verdensberømte udstilling havde hun ingen problemer med at dele med Sermitsiaq.AG’s læsere.

Tilfældig opdagelse

- Jeg var tilfældigvis nede ved Katuaq, da en af kunstnerne fotograferede mig. De forsøgte derefter at finde frem til mig, da jeg skulle indgå i projektet, fortæller en glad Ena Rosing Nicolajsen, som også optræder på en af de to plakater, som kunstmuseet har fået fremstillet og som kan købes for 50 kroner.

Det lykkedes kunstnerne at finde frem til Ena, der syntes, at det var spændende at deltage i projektet.

Billeder fra hele verden

- Det har været fint og meget hyggeligt. Jeg har igennem de seneste fire år modtaget mange billeder, bøger og blade fra hele verden, fortæller hun.

Berømmelsen i kunstkredse tager teenageren roligt.

Nyt projekt

Hun glæder sig netop nu til et helt nyt projekt i sit liv:

- På mandag skal jeg starte på GUX på den naturvidenskabelige linje. Det glæder jeg mig til, siger hun med et stort smil.

LÆS OGSÅ: Unik kunstudstilling er kommet til Nuuk
Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

MEST LÆSTE

SENESTE NYHEDER