Gå til hovedindhold

Fiskerilov ruinerede familier

Familien Lundblad blev meget hårdt ramt af ændringerne i rejefiskeriet i 90´erne. Fisker Johannes Lundblad opfordrer nutidens politikere til at lære af fortidens alvorlige fejltagelser

Det kræver stor omtanke fra politikernes side, når de efter Inatsisartutvalget i april atter skal i gang med at forhandle om en ny fiskerilov. Vigtigst er at lave nøje beregninger for konsekvenserne for den enkelte fisker. 

Det er budskabet fra fisker Johannes Lundblad, der tilbage i firserne var en driftig fisker med egen trawler. Men kapacitetstilpasningen af fiskeriflåden ramte hans familie hårdt og deres tilværelse blev vendt på hovedet. Fra at være en familie med en robust økonomi stod de pludselig med en stor gæld.

Det netop udskrevne valg har sat arbejdet med at revidere fiskeriloven
på standby, men Johannes Lundblad føler stadig stor trang til at bidrage med sin personlige beretninger om, hvor hårdt forandringerne kan ramme fiskere.

- Jeg håber ikke at andre familier kommer igennem det, vi har været igennem, siger Johannes Lundblad.

Han var ejer af trawleren ’Frederik Lundblad’, der havde en årskvote
på 890 tons rejer, der i starten af halvfemserne havde en værdi på
13 millioner kroner. Men nedgangen i rejebestanden førte til en
omfattende kapacitetstilpasning efter en beslutning i Inatsisartut,
hvor rederier fusionerede. Johannes Lundblad solgte i samarbejde med det rederi, han havde fusioneret med, sin trawler til købere udenfor Grønland. Det var nemlig et krav i forbindelse kapacitetstilpasningen.

Læs hele artiklen i denne uges udgave af AG, som du kan købe her:

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER