Gå til hovedindhold

Flot hæder til billedkunstner Aka Høegh

For første gang tildeles Jacob Letterstedts nordiske fortjenstmedalje til en grønlandsk kunstner.

For første gang tildeles Jacob Letterstedts nordiske fortjenstmedalje til en grønlandsk kunstner.

Hæderen er en belønning for en stor indsats for at fremme det nordiske samarbejde, oplyses Letterstedska Foreningen i en pressemeddelelse.

- Aka Høegh har haft en lang karriere som billedkunstner i Grønland og Danmark. Hun har endda udstillet sine kunstværker i Finland, Island, Norge og Sverige. Hun betragtes som sin generations ledende grønlandske kunstnere, hedder det i motiveringen for tildelingen fra foreningens hovedbestyrelse.

Fødselsdagsinterview

Aka Høegh blev 70 i december sidste år og i den anledning sagde hun i et interview med avisen AG:

- Jeg er aldrig tilfreds. Men det kan være, at jeg engang laver noget godt. Forhåbentligt sker det, inden jeg fylder 90, sagde hun til AG.

Letterstedska Foreningen har siden 1875 arbejde med fremme samarbejdet mellem de fem nordiske lande inden for videnskab, kunst og industri. Foreningen har nationale afdelinger i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige.

Foreningen har siden 1878 udgivet Nordisk Tidsskrift for videnskab, kunst og industri.

Aka Høegh får tildelt fortjenstmedaljen i løbet af sommeren.

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER