Gå til hovedindhold

Forsvarere i hashsag: Ulovlig isolationsfængsling

To af de tiltalte i den store hash-sag har siddet tilbageholdt under isolationslignende forhold

I sammenlagt 45 dage har to af de tiltalte hver især siddet tilbageholdt under forhold, der er sammenlignelig med en isolationsfængsling. Det er vel at mærke sket uden, at retten har afsagt en kendelse om at de skal tilbageholdes under isolation.

- Der er tale om ulovlig isolation, sagde Ulrik Blidorf i sin procedure. Han er forsvarer for en 25-årig mand.

Han blev bakket op i sit synspunkt af Gideon Jeremiassen, der er forsvarer en 27-årig mand.

Samtlige de tiltalte er tilbageholdt under det, der hedder besøgs- og brevkontrol. Dette er sket for at de ikke ulovligt kan påvirke efterforskningen og retssagen.

Den 25-årige og den 27-årige har det meste af tiden været tilbageholdt i andre byer for at afskære kontakten med de øvrige tiltalte. Den 27-årige er tiltalt for at tage hashen op af pakkerne mens han arbejdede hos Telepost, og den 25-årige er tiltalt for at have stået for fordelingen af hash og penge.

Kræver nedslag i foranstaltning

Den isolationslignende tilbageholdelse er sket på anstalten i Nuuk, hvor de blev flyttet hen i forbindelse med retsmøderne.

Advokaterne har klaget til Kriminalforsorgen over forholdende, men har ifølge eget udsagn fået besked på, at der ikke var andre muligheder for at leve op til betingelserne for tilbageholdelsen.

Ulrik Blidorf og Gideon Jeremiassen krævede, at de 45 dages isolation skal give et nedslag på tre måneder i foranstaltningen, hvis de to skulle blive dømt.

Krævede ophævelse af kontrol

Ved retsmødets slutning søndag krævede de, at besøgs- og brevkontrollen skulle ophæves, så de isolationslignende forhold kunne bringes til ophør.

- Det er utåleligt, hvis min klient skal sidde så meget som en dag mere i de-facto-isolation, anførte Ulrik Blidorf.

Dommeren afslog begæringen om ophævelse af brev- og besøgskontrollen, da kendelsen om dette gælder frem til der bliver afsagt dom og ikke kan omgøres.

Med hensyn til de isolationslignende forhold henviste hun forsvarerne til at klage til Kriminalforsorgen.

Chef for fuldbyrdelse og sikkerhed ved Kriminalforsorgen i Grønland, Thomas Fredhøj siger til Sermitsiaq.AG, at man lige nu ikke har nogen kommentar til kritikken.

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

MEST LÆSTE

SENESTE NYHEDER