Gå til hovedindhold

Nu vil Grønland forbyde tung brændselsolie

Naalakkersuisut har besluttet, at man via FNs internationale søfartsorganisation IMO vil forsøge at få gjort tung brændselsolie (HFO) forbudt i Arktis.

Beslutningen har afventet en redegørelse, der skulle analysere, hvad det vil koste Grønland at støtte et forbud.

Analyse

En analyse viser, at et forbud mod sejlads på HFO vil være forbundet med en samfundsøknomisk omkostning på cirka 8,1 millioner kroner årligt, fremgår det af en pressemeddelelse fra departementet for natur og miljø.

Miljøorganisationer har presset på i mange år for at få den tunge brændelsolie på skibe forbudt. Det skyldes, at den næsten er umulig at opsamle ved lave havtemperaturer, hvis et skib eksempelvis grundstøder og springer læk, hvilket vil have store miljømæssige konsekvenser.

Luftforurenende

Sejlads på HFO er også skyld i luftforurening og sodpartikler på sne- og isflader. Når sneen og isen bliver mørk på grund af sod, øger det afsmeltningen.

IMO´s komite for beskyttelse af det maritime miljø mødes næste gang i oktober måned. Her skal netop et forbud mod skibes brug og transport af HFO drøftes, og det er departementets holdning, at det netop er i IMO-regi at ensartede vilkår for sejlads i hele Arktis bliver udstukket.

Læs hele rapporten: Socioøkonomiske, miljø- og klimamæssige konsekvenser af et muligt forbud mod brugen af HFO

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

MEST LÆSTE

SENESTE NYHEDER