Gå til hovedindhold

Grønlandsbanken ny hovedsponsor for håndbold-GM

Herrer- og kvindernes grønlandsmesterskaber ændrer navn til Grønlandsbanken GM

Grønlandsbanken har indgået et sponsorat med Grønlands Håndbold Forbund (GHF) om at blive ny turneringssponsor for senior GM i håndbold.

Det skriver banken i en pressemeddelelse.

Sponsoratet gælder for 2018-2019, og turneringen kommer fremover til at hedde; Grønlandsbanken GM, meddeles det.

Formanden for Grønlands Håndbold Forbund Jørgen Olsen vil, af kontraktlige forpligtigelser, ikke udtale sig om det konkrete beløb på sponsoratet, men fortæller, at beløbet er af en størrelse, som gør sponsoratet ekstraordinært og større end de seneste års sponsorater. 

- Det konkrete beløb udtaler jeg mig ikke om, men jeg kan sige, at sponsoratet er af en størrelse, hvor vi synes, at vi har lavet en ekstraordinær god aftale med Grønlandsbanken. Aftalen sikrer os ro til at planlægge mesterskaberne for 2018 og 2019, siger formanden i pressemeddelelsen.

Grønlandsmesterskaberne i håndbold afholdes fra den 30. april til 6. maj i Nuuk. GHF ser frem til turneringstarten med håb om stor opbakning fra lægterne.

- På grund af, at de Pan Amerikanske Mesterskaber skal afholdes i Nuuk til sommer, har bestyrelsen valgt at holde GM turneringen i Nuuk som en generalprøve for Panam 2018. Jeg ser frem til en turnering med god håndbold og forhåbentlig masser af tilskuere på lægterne til at skabe en god stemning, lyder det fra Jørgen Olsen

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

MEST LÆSTE

SENESTE NYHEDER