Gå til hovedindhold

IA inddrager små bygder i lufthavnssag

Vil bygder og små byer få gavn af, at man bygger de tre nye lufthavne? Det spørgsmål ønsker IA’s Aqqaluaq B. Egede besvaret af naalakkersuisoq for Finanser Pele Broberg.

Af debatten i Inatsisartut i mandags, da man førstebehandlede rammeloven for de nye lufthavne, blev der stillet en lang række spørgsmål fra de forskellige ordfører og nu udmøntes nogle af dem i form af paragraf 37 spørgsmål til Nalakkersuisut.

Bygdernes rolle

Aqqaluaq B. Egede stiller i alt fire spørgsmål i denne omgang, hvor fokus er på bygderne og de mindre byer. Han ønsker således at vide, hvad Naalakkersuisut agter at foretage sig for at forhindre skade på byernes og bygdernes økonomiske og erhvervsmæssige grundlag.

IA’eren ønsker også en worst case-situation belyst, hvor han spørger til, hvad det vil koste samfundet, hvis der overhovedet ikke sker en passagerstigning.

Kangerlussuaq og Narsarsuaq

Endelig skal Pele Broberg forholde sig, ”hvilke økonomiske konsekvenser det vil få for erhvervslivet i Kangerlussuaq og Narsarsuaq, såfremt disse ikke får ekspropriation”.

Han begrunder sine spørgsmål med, at det vil vise, hvilke initiativer der er i gang på området.

 

-Det er vigtigt, at der bliver udvist forsigtighed og at nøje undersøgelser finder sted, skriver Aqqaluaq B. Egede i sin begrundelse.

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

MEST LÆSTE

SENESTE NYHEDER