Gå til hovedindhold

Kalaallit Airports hugger bremsen i

Politisk usikkerhed får bestyrelsen for Kalaallit Airports til at hugge bremsen i og midlertidigt stoppe arbejdet med udbud af anlægsarbejder.

Det er bestyrelsen i Kalaallit Airports, der meddeler den usædvanlige beslutning set i lyset af, at Naalakkersuisoq for infrastruktur, Simon Simonsen, så sent som onsdag sagde, at selskabet blot skulle gå i gang.

Udbud må afvente

- Udbud af anlægsopgaverne for lufthavnene i Nuuk og Ilulissat må afvente politisk afklaring omkring anlægsloven, siger bestyrelsen for lufthavnsselskabet i en pressemeddelelse.

Bestyrelsen for Kalaallit Airports har på bestyrelsesmøde i går besluttet midlertidigt at udskyde det planlagte udbud af anlægsarbejderne for de nye lufthavne i Ilulissat og Nuuk.

I god forståelse

- Beslutningen om midlertidig udskydelse af udbuddet er sket i god forståelse med Naalakkersuisut, og har til formål at give parterne mulighed for at tilvejebringe den fornødne afklaring af grundlaget for udbuddet, siger bestyrelsesformand Johannus Egholm Hansen.

- Kalaallit Airports ser frem til den videre behandling i Finans- og Skatteudvalget af forslaget til anlægslov, og stiller sig fortsat fuldt til rådighed for Inatsisartut, udvalget og Naalakkersuisut under disses behandling af lovforslaget, fortsætter han.

Det var ikke mindst en udmelding fra Partii Naleraq under førstebehandlingen af rammeloven for lufthavnspakken, der nu forsinker hele processen. Partiet ønskede pludselig en beregning på, hvad det økonomisk vil betyde for samfundet, hvis banelængderne blot blev 1200 meter i stedet for de 2 gange 2200 i Ilulissat og Nuuk, samt 1500 meter i Qaqortoq.

Fokus på andre aktiviteter

Direktør Steffen Ulrich-Lynge oplyser, at udbuddet om anlæggelse af landingsbanerne i Ilulissat og Nuuk stod for at skulle udsendes til de prækvalificerede entreprenører i maj, således at disse kunne arbejde på dem hen over sommeren. Mens Kalaallit Airports nu afventer afklaring for udbuddet, arbejder virksomheden videre på færdiggørelse af de øvrige aktiviteter, som fortsat er igangværende, ligesom selskabets ledelse stiller sig selv til rådighed til besvarelse af de spørgsmål, som Inatsisartut, Finans- og Skatteudvalget og Naalakkersuisut måtte have.

Kalaallit Airports har oplyst, at det vil forsinke tidsplanen med mindst et år, hvis der skal nye banelængder i spil. Tidsplanen har heddet færdiggørelse september 2022, men det tidspunkt bliver med gårsdagens bestyrelsesbeslutninge udfordret.

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

MEST LÆSTE

SENESTE NYHEDER