Gå til hovedindhold

Kielsen forlader kaos og tager på jagt

Siumuts partiformand og formand for Naalakkersuisut Kim Kielsen er taget på rensdyrjagt i Paamiut på et tidspunkt, hvor flere udråber den politiske situation som kaotisk.

Der er ikke udsigt til, at en ny koalition bliver dannet inden for de kommende dage. Formanden for Naalakkersuisut er nemlig taget på rensdyrjagt i Paamiut, oplyser formandens departementet til Sermitsiaq.AG.

Det er samtidig uvist, hvornår Kim Kielsen har tænkt sig at indfinde sig i Nuuk igen.

Tænkepause

Mikael Petersen, partisekretær i Siumut, forklarer til KNR, at Kim Kielsen ”tænker bedst, når han er alene”.

Partisekretæren oplyser i øvrigt, at der er sendt et forhandlingsoplæg til såvel IA som Demokraterne. Mandatet har han sikret sig hos partiets hovedbestyrelse.

Sara Olsvig fra IA bekræfter over for Sermitsiaq.AG, at man i dag har modtaget forhandlingsoplægget. Hun ønsker ikke at løfte sløret for, hvad udspillet fra Siumut består af.

- Nu vil vi i de kommende dage drøfte oplægget fra Siumut internt i partiet, forklarer hun. Oplægget fik hun i hænderne, lige før hun skulle fremlægge partiets udspil til ny lufthavnspakke, der foregik klokken 11.00 i Katuaq i dag torsdag.

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

MEST LÆSTE

SENESTE NYHEDER