Gå til hovedindhold

Kim om demonstration: Det gjorde ondt

Formand for Naalakkersuisut Kim Kielsen tager stærkt afstand fra den opførsel demonstranter viste foran Hans Egedes hus mandag eftermiddag. Kim Kielsens reaktion kommer efter at formanden for Demokraterne Niels Thomsen har taget afstand til demonstranternes opførsel

 

Kim Kielsen er skuffet over, at Partii Naleraq, der er arrangør af demonstrationen mandag eftermiddag ikke reagerede, da stemningen blev pisket op til had. Han betragter manglende reaktion som en stiltiende accept af den hadske stemning.

Vrede demonstranter bad Kim Kielsen om at tage annorak af fordi de ikke mente, at han er grønlænder. Stemningen blev pisket op, da Kim Kielsen og statsminister Lars Løkke Rasmussen gik ud af Hans Egedes Hus efter underskrivelsen af milliardaftalen om de nye lufthavne.

Opfordring til stenkast

- Nogle demonstranter råbte til mig at jeg skulle tage min annorak af, fordi de mener ,at jeg ikke er grønlænder. Nogle opfordrede også til, at jeg skulle udsættes for stenkast, fordi der var så få politifolk tilstede. Nogle råbte sågar, at jeg skulle hænges. Udover tilråb mod mig så bad folk statsministeren om at rejse hjem, skriver Kim Kielsen på sin facebookside og fortsætter:

- Det gør selvfølgelig ondt som grønlænder når nogen beder mig om at tage annorakken af, og det blev jeg følelsesmæssigt meget berørt af. Det, der gør mest ondt på mig, er, at tilråbene og den måde demonstranterne opførte sig på fandt sted, mens der var børn tilstede, siger Kim Kielsen.

Accepterer retten til at demonstrere

Han understreger, at han fuldt ud accepterer den demokratiske ret til at demonstrere, men han tager stærkt afstand fra den måde demonstranterne opførte sig på.

Det var Partii Naleraq, der var arrangør af demonstrationen.

- Men arrangørerne af demonstrationen reagerede slet ikke da demonstranterne bad mig om at tage min annorak af og opfordrede til stenkast. Det må jeg tolke som arrangørernes accept af den opførsel, der blev brugt, siger Kim Kielsen.

Vis respekt

Han forsvarer den demokratiske ret til at demonstrere, men opfordrer til, at demonstranter ikke bruger nedladende udtalelser og i stedet viser gensidig respekt.

Demokraterne formand Niels Thomsen tager også afstand fra demonstranternes opførsel og håber på at formanden for Partii Naleraq Hans Enoksen er lige så skuffet som ham.

LÆS OGSÅ: Thomsen: Uværdig Partii Naleraq-demonstration
Jagtbeviset skal betales senest den 30. april 2024
Hvis man agter at ansøge om licenser til rensdyr og moskusokser, så skal man have betalt sit jagtbevis. Jævnfør bekendtgørelserne om jagtbeviser, har enhver indehaver af enten et fritidsjagtbevis...
Bliv sommervikar i en af Kommuneqarfik Sermersooqs dagsinstitutioner
Sommeren er på vej, og det betyder, at Kommuneqarfik Sermersooq leder efter friske kræfter til vores daginstitutioner! Har du et ønske om at gøre sommeren sjov og tryg for de mindste? Så er det dig,...
Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

Seneste Ugeavis

SENESTE NUUK - NYHEDER

MEST LÆSTE