Gå til hovedindhold

KNI: Bestyrelsesformand stopper øjeblikkeligt

Bestyrelsesformanden for KNI, Niels Thomsen, stopper med øjeblikkelig virkning.

Det meddeler næstformanden Høgni Hansen i en pressemeddelelse, hvor det fremgår, at årsagen skyldes ”omprioritering af sin fremtidige arbejdsindsats og tidsforbrug”.

Bestyrelsesmøde i næste uge

Næstformanden Høgni Hansen overtager indtil videre formandsposten, indtil bestyrelsen har konstitueret sig på sit næste møde, der afvikles i næste uge.

- Det er med beklagelse, at vi nu mister vores absolut dygtige og kompetente formand i KNI´s bestyrelse, siger næstformand Høgni Hansen på vegne af bestyrelsen i pressemeddelelsen og fortsætter:

- Niels har en stor del af æren for, at det er lykkes KNI A/S at rette op på mange forhold, skabe et stærkt fundament og været med til at gøre koncernens økonomi fremtidssikret.

Fra tumult til stabil økonomi

Niels Thomsen blev i august 2013 indsat som formand af det daværende Naalakkersuisut, og næstformanden skriver i pressemeddelelsen:

- En periode, som startede med tumult lignende forhold på de interne linjer, til nu, hvor selskabets organisation er blevet styrket og økonomien stabiliseret.

Ny organisation

Den overraskende udmelding fra selskabet kommer samtidig med, at avisen AG kan afsløre, at KNI stadig mangler at få besat fem ledige stillinger, inden en omstrukturering af butikskæden kan betegnes som fuldt udført.

KNIs hidtidige organisationsplan blev skrottet i efteråret og flere ledende medarbejdere har siden valgt at forlade virksomheden. KNIs direktør Peter Grønvold Samuelsen vil dog ikke kalde det medarbejderflugt.

Læs mere om organisationsplanen i avisen AG, som netop er udkommet og som du kan få adgang til via linket herunder:

Læs hele sagen:

  1. Siulersuisuni siulittaasoq ingerlaannartumik tunuarpoq
Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

MEST LÆSTE

SENESTE NYHEDER