Flere grønlændere end tidligere får kræft, og risikoen for at dø af kræft er dobbelt så høj i Grønland i forhold til Danmark og de andre nordiske lande. Hvor der i Grønland for hele perioden 1983-2014 er 204 kvinder og 229 mænd ud af 100 000 der dør af kræft, er de tilsvarende aldersstandardiserede tal for de nordiske lande at 97 kvinder og 135 mænd ud af 100 000 der dør af kræft.

Det viser et studie lavet af Umbreen Yousaf, der er overlæge i onkologi på Haugesund Sykehus i Norge, i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse og Statens Institut for Folkesundhed. Studiet er netop udkommet i det videnskabelige tidsskrift EClinicalMedicine.

- Det er rystende at dødeligheden er så meget højere end de andre nordiske lande. Det er en alvorlig situation, og vi må i gang med at se på årsagen til det, siger Umbreen Yousaf.

Stor forskel på kræfttyper

Der er også stor forskel på de typer af kræft, borgere i Grønland

rammes af i forhold til Danmark og resten af Norden. Grønlændere har en langt højere risiko for at få og dø af kræft i åndedrætsorganer, specielt lungekræft, for nogle kræftformer i fordøjelsesorganer (spiserør, mave, bugspytkirtel og lever), for nogle kræftformer i læbe, mundhule og svælg og for uspecificeret kræft. Til gengæld er der en lavere risiko for prostatakræft, brystkræft, modermærkekræft og leukæmi i Grønland.
Den samlede risiko for kræft er steget i Grønland i perioden 1983-2014 og er nu på niveau med kræftrisikoen i de øvrige nordiske lande. Årsagen kan blandt andet være, at grønlændere i tidsperioden er begyndt at leve mere ’vestligt’.

- Hvor grønlænderne tidligere har levet af mad fra havet, spiser de nu i højere grad fed og sukkerholdig mad, og det har en indvirkning på risikoen for at udvikle kræft, fortæller Umbreen Yousaf.

Derudover spiller livsstilsfaktorer som rygning og alkohol en rolle. For eksempel har antallet af tilfælde af lungekræft været stigende.

Nordisk kræftdatabase hjælper

De grønlandske data til studiet stammer fra Cancerregisteret og Dødsårsagsregisteret og indgår i den nordiske kræftstatistikdatabase, NORDCAN (www.ancr.nu), der indeholder oplysninger om kræftforekomst og - dødelighed for alle nordiske lande.

- Vi er nu i stand til at følge niveauet for nye kræfttilfælde og kræftdødsfald i Grønland ved at sammenligne med Danmark og de andre nordiske lande. Man kan bruge tallene til at pege på, hvor der kan sættes ind for at forhindre kræfttilfælde og den høje kræftdødelighed i landet, siger Gerda Engholm, der er chefkonsulent og seniorstatistiker i Kræftens Bekæmpelse og medforfatter på undersøgelsen.

Forskerne bag undersøgelsen mener, at der er et klart behov for at styrke indsatsen mod kræft i Grønland og blive klogere på årsagerne til den høje kræftdødelighed i landet.

- Man burde se mere detaljeret på, hvordan forløbet er for udredning, behandling og opfølgning af kræftpatienter i Grønland. Det vil give indsigt i, hvor man sætte ind for at komme den høje dødelighed til livs, siger Umbreen Yousaf.