Gå til hovedindhold

Kruse: Vi vil ikke lade os styre af trusler

Store erstatningskrav, der kan løbe op i flere milliarder kroner, får ikke Naalakkersuisut til at ryste på hånden, fremgår det af det forelæggelsesnotat, som Karl-Kristian Kruse har udarbejdet i forbindelse med den nye fiskerilov, der blev offentliggjort i aftes.

Det er faldet de store rederier for brystet, at man vil fjerne de tidsubegrænsede licenser, når man har bestilt skibe til en værdi, der løber op i nærheden af to milliarder kroner. Og rederierne har kaldt det ekspropriation, som kan medføre krav om erstatning.

Uenige

Den vurdering er Naalakkersuisut ikke enig i.

- Naalakkersuisut har selvfølgelig været opmærksom på forholdet (om ekspropriation, red.) og kan i den forbindelse nævne, at man ikke vil lade sig styre af den slags trusler, skriver Karl-Kristian Kruse i sit forelæggelsesnotat.

- Naalakkersuisut er ikke enig i, at hverken indholdet af dette forslag eller en fremtidig tilbagekaldelse af de tidsubegrænsede licenser vil udgøre ekspropriation, der vil medføre krav om erstatning. Inatsisartut har en bred adgang til at foretage regulering af fiskeriet, ligesom der i forvejen er en stor grad af regulering i fiskeriet. Hvis Inatsisartut vil tilpasse fiskeriet, så der opstår flere arbejdspladser i fiskeriet, eller Inatsisartut vil sprede ressourcerne ud på flere hænder, så er der mulighed for dette, uden at det er ekspropriation, der medfører erstatning, oplyser Karl-Kristian Kruse.

Kruse afviser ekspertkonklusion

Med ovenstående bemærkning ser det ud til, at Karl-Kristian Kruse afviser at støtte sig den ekspertvurdering, som hans eget departement har fået udarbejdet af Copenhagen Economics.

- Vi vurderer, at et eventuelt erstatningskrav og dermed en potentiel udgift på landskassen kan udgøre op til 2 mia. kr. Det præcise erstatningskrav skal opgøres i forbindelse med en egentlig erstatningssag, hedder det i sammenfatningen, som Copenhagen Economics har lavet, og som ligger som bilag til lovteksten.

Af notatet fastholder Kruse de centrale elementer i det første lovforslag, som blev sendt i høring, og som har vakt stort postyr blandt aktørerne. En historisk enighed og fælles front blev dannet mellem Grønlands Erhverv og KNAPK.

Store indtægter mistes

Den nye fiskerilov lægger op til at man i værste fald mister indkomster på 180 millioner kroner årligt og et fald i de offentlige indtægter på 130 millioner kroner.

Alligevel skriver Karl-Kristian Kruse at ”det ikke kan afvises at øget konkurrence i rejefiskeriet kan medføre effektivitetsforbedringer, der på sigt kan styrke landets konkurrence”.

Læs også: Eksperter: Fiskerilov vil skabe et mere ineffektivt erhverv

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

MEST LÆSTE

SENESTE NYHEDER