Gå til hovedindhold

Kun tre brandmænd skal til Sverige

Beredskabsstyrelsen har meddelt, at de kun har behov for tre brandmænd fra Avannaata Kommunia, skriver KNR.

Det bliver kun tre - og ikke som planlagt seks - brandmænd, som redningsberedskabet i Avannaata Kommunia kommer til at sende til Sverige, for at hjælpe med at slukke skovbrandene. Det skriver KNR.

- Beredskabsstyrelsen i Danmark har meddelt at de kun har behov for tre brandmænd herfra, og derfor er der nu én brandmand fra hver af byerne Upernavik, Uummannaq og Ilulissat på vej til Danmark, siger fungerende beredskabschef Amos Pjettursson til KNR.

Samtidig vender de svenske myndigheder sig nu til Nato-lande for at bede om hjælp til at bekæmpe de voldsomme skovbrande.

Det fortæller den svenske statsminister, Stefan Löfven, på et pressemøde torsdag, skriver det svenske medie SVT. 

Sverige, der ikke selv er medlem af Nato, må samtidig regne med, at der kommer mindre hjælp fra EU, lyder det på pressemødet. Det skyldes de voldsomme brande i Grækenland. 

- Der er mere brug for hjælpen andetsteds. 

- Det har vi accepteret, siger Anneli Bergholm Söder, chef for MSB, der er den samlende myndighed for svenske beredskaber, der også deltager i pressemødet. 

I Grækenland har skovbrande kostet mindst 80 mennesker livet. Mellem 60 og 100 mennesker savnes fortsat.

 

 

 

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

MEST LÆSTE

SENESTE NYHEDER