Gå til hovedindhold

Løkke om lufthavne i Grønland: Jeg rækker hånden frem

Statsministeren advarer Grønland mod at lade kinesere stå for at bygge lufthavne. Men rækker hånden frem.

Regeringen åbner døren på klem for dansk medfinansiering af tre lufthavne, der skal bygges i Grønland. Det er en sag, som den danske regering følger nøje.

Det skyldes den kinesiske entreprenørgigant, der har budt ind på byggeriet af de grønlandske lufthavne.

Det siger statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i Folketingssalen.

- Vi kan ikke bygge mure mod verden. Men vi skal samtidig ikke være naive. Vi bliver også nødt til at forholde os til potentielle risici ved udenlandske investeringer, siger han.

- Danmark er parat til en tættere og mere forpligtende dialog om, hvordan vi sikrer en (bedre, red.) infrastrukturudvikling, end den vi har haft.

- Jeg betragter det selv, som at jeg her rækker hånden frem, og skal der gang i de drøftelser, er nogen nødt til at gribe dem på den anden side, siger han i en forespørgselsdebat fredag om rigsfællesskabet.

Lufthavnsprojekterne har tiltrukket sig særlig opmærksomhed i den danske regering, og det er fremsat som det første lovforslag af det nye Naalakkersuisut, der betragter projektet som en afgørende motor for økonomien.

LÆS OGSÅ: Socialdemokraterne: Grønland må ikke ende i lommen på kineserne

Det skyldes, at den statsejede kinesiske entreprenør China Communications Construction Company er udvalgt som én blandt seks virksomheder, der er blevet prækvalificeret til at byde på byggeriet.

Den nyvalgte landsstyreformand, Kim Kielsen, fra det socialdemokratiske Siumut sagde under valgkampen, at Danmark burde blande sig udenom, hvem der byder på anlæg af grønlandske lufthavne.

Regeringen har dog ret til at blande sig, fordi selvstyreloven giver Danmark indflydelse i spørgsmål af udenrigs- og sikkerhedspolitisk karakter.

Det fremhæver statsministeren og pointerer, at anlægget svarer til 20 procent af Grønlands bruttonationalprodukt.

- Investeringer i lufthavnsprojekter af den størrelsesorden, der regnes med, det rejser naturligvis nogle spørgsmål.

- Jeg ser Danmark som en medspiller for Grønland, også når det handler om erhvervsudvikling, men det fordrer naturligvis, at der er en interesse for samarbejde fra Grønlands side, siger Løkke.

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

MEST LÆSTE

SENESTE NYHEDER