Gå til hovedindhold

Mand ligger på intensiv efter paraglideulykke

Fredag var der en voldsom ulykke med paragliding i Nuuk. Der er tale om en 36-årig mand, der nu er indlagt på Dronning Ingrids Hospitals intensive afdeling. Heldigvis er manden i bedring, oplyser politiet

- Manden ligger stadig på den intensive afdeling på Dronning Ingrids Hospital efter ulykken fredag. Men vi kan på nuværende tidspunkt ikke sige noget om, hvilke skader han har fået. Men han er i bedring.

Det fortæller fungerende vagtchef hos politiet i Nuuk, Bjørn Bjerregaard, til Sermitsiaq.AG, efter paraglideulykken i Nuuk. Ulykken skete på Store Malene-fjeldet fredag.

LÆS OGSÅ: Paraglider er kommet alvorligt til skade

Mistede kontrollen

Ifølge Bjørn Bjerregaard, fortalte den 36-årige mand, at han mistede kontrollen over sin faldskærm.

- Han fortalte, at han mistede kontrollen, da han blev taget af vinden. Han landede kraftigt på jorden, og derefter blev han slynget med faldskærm i nogle meter kort tid efter landingen, lyder det fra Bjørn Bjerregaard, der ikke kan komme med flere oplysninger.

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER