Gå til hovedindhold

Manglende kendskab til krisecentre

Der er ni krisecentre i Grønland, men mange ved ikke, hvor krisecentrene ligger, eller at de tilbyder sikkerhed og støtte til voldsudsatte kvinder og deres børn. Det skal der nu gøres noget ved

Hvis volden i hjemmet eskalerer kan det være helt afgørende, at kvinden og børnene kan komme i sikkerhed. Men hos samarbejdet Kattunneq, som arbejder for at styrke indsatsen mod partnervold i Grønland, har man oplevet, at mange ikke ved, hvor krisecentret ligger, eller hvad det kan tilbyde.

I disse dage besøger Kattunneq alle landets krisecentre for at tale om metoder i arbejdet med voldudsatte kvinder og børn. Besøgene kommer i forlængelse af et Kattunneq-kursus om blandt andet psykisk vold og partnervoldens konsekvenser, som medarbejdere fra alle krisecentrene var på i Aasiaat i efteråret. Kattunneq-kurset var det syvende siden 2014.

Netværk er vigtigt

Grundtanken er at støtte krisecentermedarbejderne i at benytte kursernes metoder og teorier i deres hverdag på krisecenteret. Lederen af krisecenteret i Narsaq fortæller, at de opfølgende besøg blandt andet betyder, at hun føler sig mindre alene om det isolerede arbejde på krisecenteret.

- Efter hvert kursus har vi fået besøg af Kattunneq et par måneder senere. For mig giver det styrke, når andre viser interesse for det arbejde, jeg gør for familier med vold. På krisecentrene sidder vi ofte meget alene om arbejdet, og derfor er det vigtigt, at vi får et bredt netværk og har andre at sparre med, så vi hjælper familierne på den bedste måde, fortæller Magrethe Qujaukitsoq, krisecenterleder i Narsaq.

Manglende viden om krisecentre

I flere byer bruger krisecentrene besøget fra Kattunneq som anledning til at holde netværksmøder med andre lokale fagfolk, der arbejder med voldsudsatte familier. Møderne skal styrke samarbejdet lokalt om familierne og sikre, at de familier, som har brug for at komme i sikkerhed i en periode, får oplyst, at de kan henvende sig på det lokale krisecenter. Det fortæller psykolog og direktør i Mælkebøttecenteret Kirsten Ørgaard. Mælkebøttecenteret er en af aktørerne i Kattunneq, og Kirsten Ørgaard besøger i løbet af marts krisecentrene i Aasiaat, Qeqertarsuaq og Ilulissat.

- Da vi begyndte at efteruddanne krisecentermedarbejdere for fire år siden i Kattunneq, oplevede vi, at kendskabet til krisecentrene rundt om i landet var meget lille. Vi ved, at det kan have afgørende betydning for en voldsudsat kvinde og hendes børn, at hun kommer et sikkert sted hen og bliver mødt af fagfolk med viden om voldens dynamikker. Blandt andet derfor støtter vi krisecentrene i at afholde lokale netværksmøder. Målet er, at alle fagfolk i den pågældende by kender krisecenteret,” siger Kirsten Ørgaard, direktør i Mælkebøttecenteret.

Kattunneq er et samarbejde mellem Mary Fonden, Danner, de grønlandske krisecentre, Mælkebøttecenteret, Departementet for Sociale Anliggender, Familie, Ligestilling og Justitsvæsen samt Oak Foundation Denmark.

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

MEST LÆSTE

SENESTE NYHEDER