Gå til hovedindhold

MIO på vej til Qaanaaq

Landets nordligste by får besøg af børnetalsmanden

Nu får børnene i Qaanaaq mulighed for at tale direkte med deres talsmand, Aviâja E. Lynge.

En af MIO’s lovbundne opgaver er at monitorere, om børns vilkår i Grønland er i overensstemmelse med FN’s Konvention om Barnets Rettigheder.

Derfor rejser Børnetalsmanden og MIO i slutningen af maj til Qaanaaq for at tale med børn og voksne om børns vilkår og for at give råd og vejledning om børns rettigheder.

- Vi rejser til Qaanaaq for at styrke både børns, unges og voksnes viden om børns rettigheder og for at give råd og vejledning, hvis man mener, at børns rettigheder bliver krænket. Desuden giver vores besøg vigtig viden om, hvordan livet ser ud for børn i skiftende aldre og alle dele af samfundet, skriver Aviâja E. Lynge i en pressemeddelelse.

Under rejsen vil børn og voksne have mulighed for at mødes med MIO til samtaler, hvor man kan være anonym, hvis man ønsker det.  Derudover afholder MIO rettigheds-aktiviteter med skoleelever, holder møder med skolen, kommunen og MIO besøger elevhjemmet.

Rejsen foretages i perioden 30. maj til 6. juni 2018

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

MEST LÆSTE

SENESTE NYHEDER