Gå til hovedindhold

Mittarfeqarfiit: Medarbejderflugt kan lukke lufthavne

Mittarfeqarfiit frygter en medarbejderflugt, der kan resultere i, at man får svært ved at drive flere af de grønlandske lufthavne, mens arbejdet med at anlægge de tre nye lufthavne i Ilulissat, Nuuk og Qaqortoq står på.

Usikkerheden om den fremtidige lufthavnsstruktur påvirker allerede i dag Mittarfeqarfiit, som har svært ved at fastholde og rekruttere medarbejdere til vitale stillinger i forbindelse med lufhavnsdriften.

De advarende ord er at finde i et høringssvar, som Mittarfeqarfiit har sendt til Departementet for infrastruktur. Usikkerheden om medarbejdernes fremtid bør afklares hurtigst muligt, påpeger lufthavnsselskabet.

Må ikke byde på opgaver

Mittarfeqarfiit var sidste efterår og vinter i gang med at forberede sig på at byde ind på opgaverne i forbindelse med de nye lufthavne, som Kalaallit Airports har fået ansvaret for.

Det kom som en overraskelse for Mittarfeqarfiit , at Selvstyret gav dem ordre til at stoppe dette arbejde. Som nettostyret virksomhed skulle den ikke byde ind på opgaverne i konkurrence med andre virksomheder, fremgår det af høringssvaret.

Da virksomheden ikke må byde på opgaverne vil det ”muligvis resultere i afskedigelser af medarbejdere i Ilulissat, Nuuk, Narsarsuaq og Kangerlussuaq. Derudover en mindre andel af medarbejderne i hovedkontoret”, skriver man.

Arbejdspladser ryger til udlandet

Resultatet vil være, at ”Grønland risikerer at miste arbejdspladser til udlandet, ligesom et endnu ukendt antal medarbejdere risikerer at stå uden arbejde”, hedder det videre fra Mittarfeqarfiit.

Det er Mittarfeqarfiits vurdering, at det vil være et fordyrende element og imod Inatsisartuts ønske (….) at der i regi af Kalaallit Airports også skal etableres en selvstændig organisation, der skal operere parallelt med Mittarfeqarfiit.

Omkostninger forsvinder ikke

- Mittarfeqarfiit har og vil fortsat have væsentlige omkostninger i forhold til at uddanne medarbejderne til at kunne opfylde lovgivningen. Da der er tale om højt specialiserede stillinger vil der ikke kunne reduceres det tilsvarende antal af medarbejdere, hvis Mittarfeqarfiit ikke længere skal drive de nye lufthavne, da der stadig er en række andre lufthavne der skal sikres i kvalitet og drift, skriver Mittarfeqarfiit i sit svar til departementet.

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

MEST LÆSTE

SENESTE NYHEDER