Gå til hovedindhold

Myndighed præciserer: Derfor må man ikke sælge fødevarer foran Brugseni

Veterinær- og Fødevaremyndigheden gør opmærksom på, at kommunen er decentral myndighed i forhold til salg i brætter.

- Kommunen har således ansvar for, at brættet etableres, samt at det renholdes og vedligeholdes.

Sådan lyder det i en pressemeddelelse fra Veterinær- og Fødevaremyndigheden i landet, der vil gerne have præciseret forholdene med hensyn til salg af fødevarer i det offentlig rum.

Læs også: Indgreb: Slamsuger og fødevarer er uforeneligt

Stoppede salget ved Brugseni

Veterinærmyndigheden stoppede salget af fødevarer foran Brugseni i Nuuk for en måned siden, og anklagede Kommuneqarfik Sermersooq for ikke at have gjort opmærksom på sælgerne, at det faktisk er forbudt at sælge fødevarer foran Brugseni. 

Driftchefen i kommunen, Frank Rasmussen, afviste kritikken og oplyste, at det er veterinærmyndigheden der har ansvaret for at sikre, at en salgsbod lever op til de veterinære krav.

LÆS OGSÅ: Sermersooq: De aner ikke, hvad de snakker om

Til hjemmet eller fra fartøjet

- For erhvervsfangere og –fiskere gælder det, at de kan omsætte deres friske råvarer direkte til den endelige forbruger. Dette kan enten foregå, hvor fangeren leverer det direkte til forbrugeren på dennes adresse, eller hvor forbrugeren henter råvaren direkte fra fiskerens fartøj eller på brættet, lyder det fra Veterinær- og Fødevaremyndigheden.

Myndigheden henviser til Hjemmestyrets bekendtgørelse om levnedsmiddelvirksomheder, hvor det fremgår, at kommunen er decentral myndighed i forhold til bræt salg. Kommunen har således ansvar for, at brættet etableres, samt at det renholdes og vedligeholdes.

Krav til indretning af brætter

Paragraffen stiller desuden følgende krav til indretningen af selve brættet:

  • Overflader som kommer i berøring med levnedsmidler skal være i god stand, samt uden revner og sprækker, der sikrer en let afvaskning.
  • Ligeledes må disse materialer ikke være giftige.
  • Der skal være adgang til tilstrækkelig vand af drikkevandskvalitet.
  • Der skal være passende faciliteter til vask af hænder.
  • Der skal være passende mulighed for hygiejnisk opbevaring og bortskaffelse af affald.
  • Levnedsmidler skal anbringes således, at forurening undgås. De skal ligeledes være anbragt mindst 80 cm over terræn.

Veterinærmyndigheden gør opmærksom på, at tilladt at have en bod eller stand ved forskellige events, uden nødvendigvis at være godkendt som en fødevarevirksomhed. Dette kunne være events som Food Festivallen, der de sidste par år er blevet afholdt i efteråret i Nuuk. 

Man skal dog overholde to kriterier:

  • Salg ved under 10 events pr. år.
  • Varigheden af det samlede salg ikke overskrider 30 dage.

Indretningen af disse boder og stande skal desuden være indrettet på samme vis som for brættet.

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

MEST LÆSTE

SENESTE NYHEDER