Gå til hovedindhold

Oliespild kan være katastrofalt i Arktis

Dele af oliens bestanddele nedbrydes muligvis slet ikke i arktiske farvande. De viser forskning fra Aarhus Universitet

Når olie nedbrydes, så opstår der giftige stoffer. Nu frygter forskere, at disse stoffer ikke kan nedbrydes yderligere i arktiske farvande. Det skriver Ingeniøren.

I forvejen bliver olien nedbrudt væsentlig langsommere i Arktis end i sydligere farvande. Og det er ganske alvorligt, da tidligere oliekatastrofer har vist, at der kun lykkes at fjerne en mindre del af olien ved hjælp af opsamling, afbrænding eller kemisk bekæmpelse.

Bakterier bliver sløve i kulden

- Så den største del af olieforureningen bliver efterladt i naturen, der selv skal rydde op. Og den vigtigste vej er gennem bakterier, der kan spise og nedbryde olien, siger postdoc Leendert Vergeynst fra Arktisk Forskningscenter ved Aarhus Universitet til Ingeniøren.

Han er i færd med at undersøge konsekvenserne af af et muligt oliudslip i Arktis.

Problemet er, at bakterierne arbejder langsommere når det er koldt. Lavt indhold af næringsstoffer, havis og andre faktorer bidrager yderligere til, at olien kun langsomt forsvinder.

Giftstoffer nedbrydes ikke

Lys bidrager også til nedbrydningen, men i Arktis kan det gøre ondt værre. Der opstår nemlig mere giftige forbindelser under nedbrydningen. Undersøgelser fra Nordsøen viser, at bakterierne her har vænnet sig til de giftige stoffer. Men det har de ikke i Arktis.

- Vi er bekymrede for, om giften fra forureningen med olie bliver værre i det fjerntliggende og temmelig ‘jomfruelige’ Arktis, så bakterierne ikke er i stand til at nedbryde olien, især hvis de omdannes til mere giftige komponenter. I tre studier har vi slet ikke set nogen nedbrydning af olien. Det er meget foruroligende, siger Leendert Vergeynst til Ingeniøren.

Han understreger, at det kræver mere forskning før man ved, hvorvidt de særlige molekuler kan nedbrydes i Arktis eller ej.

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

MEST LÆSTE

SENESTE NYHEDER