Der bliver ikke noget med at dele gaver ud, uden at forklare, hvem der skal betale for dem. Det gjorde naalakkersuisoq for skatter og finanser, Aqqauluaq B. Egede (IA) klart lige fra start, da han fremlagde næste års finanslov.

- Ønsker om øgede bevillinger til særlige områder eller tiltag vil derfor kræve, at der tilføres finansiering ved omprioritering fra konkrete bevillinger eller ved øgede indtægter, fastslog han i Inatsisartut i dag.

LÆS OGSÅ Stram finanslov til behandling

Partierne havde dog knapt så travlt med de benhårde prioriteringer under dagens debat. De pegede snarere på, hvordan de mente, at det kunne skaffes flere penge i kassen - på lidt længere sigt.

Siumuts Jens Immanuelsen slog på, at en bredere erhvervsstruktur ville gavne landskassen.

LÆS OGSÅ: Finanslov vil styrke justitsområdet

- Vores indtjening er stadig baseret på en enstrenget erhvervspolitik, hvorfor vi som følge heraf stadig må have kraftig styring af de prioriterede tiltag, der måtte ønskes iværksat, hvilket da også derfor er årsagen til, at vi forsøger til stadighed at udnytte de finansielle erhvervsmuligheder som bygge- og anlægssektoren og turismen byder på, hvilket igen påvirker de nødvendige investeringer som er en naturlig følge heraf, idet vi ikke kommer udenom, at den slunkne kasse, som vi gerne ser blive fyldt mere op - set i et fremtidigt perspektiv - er afhængig af investeringer.

LÆS OGSÅ: Anlægsinvesteringer på 2,5 milliarder på fire år

Inuit Ataqatigiit slog på, at der skal bruges flere penge på børnene.

- Investering i mennesker er en investering for fremtiden. Vi høster frugter meget snart hvis vi hjælper børnene. Da disse ordninger vil medføre, at de enkelte mennesker får flere midler mellem hænderne, vil det ikke blot gavne disse mennesker, men også øge pengestrømmen i hele samfundet til gavn for økonomien, sagde IAs ordfører Kelly Berthelsen.

LÆS OGSÅ: Her strør man små millionbeløb ud

Demokraatit skulle leve op til rollen som eneste tilbageværende oppositionsparti. Og det hører jo til partiets profil at slå på økonomisk ansvarlighed.

- Der ingen tvivl om, at når det økonomisk set går godt, så er det vigtigt, at man sparer op til dårligere tider. Som mit øjebliksbillede viser, så går det rigtig godt lige i øjeblikket. Derfor er det helt og aldeles skidt, at Naalakkersuisuts Forslag til Finanslov for 2018 kun formår at operere med et overskud på 9 millioner kroner. Det er der ikke meget opsparing i – det er der ikke meget fremtid i, sagde Randi Vestergaard Evaldsen på partiets vegne.

LÆS OGSÅ: Lille overskud på finansloven for 2018

Hendes nu tidligere partikollega, Michael Rosing slog på en anden af Demokraternes mærkesager, nemlig spørgsmålet om, hvorvidt det skal kunne betale sig at arbejde.

- Jeg har stor respekt for de mennesker der forlader deres hjemland og familier for at tage arbejde et andet sted i verden. Men når det er sagt så kan det ikke passe at der importeres arbejdskraft i stor stil samtidigt med at vi har arbejdsløshed. Det må hænge sammen med at det ikke kan betale sig at arbejde. Det er der vi skal sætte ind i stedet for hele tiden at trække flere penge ud af de der arbejder, sagde løsgængeren.

LÆS OGSÅ: Overskud i finanslovsforslag smuldrer allerede

Partii Naleraq kom også ind på spørgsmålet om den tilkaldte arbejdskraft. Dog under et lidt andet fortegn.

- Det er en kendsgerning, at Selvstyret bruger rigtig mange økonomiske midler til konsulent tjenester og forskellige tjenester udenfor grønland. Heri kan udenlandske konsulenter tages som eksempler, hvor der til dels bruges over 200 mio. kr. årligt. Der betales rigtig mange penge ud af landet til forskellige forsikringer såvel i Selvstyreejet virksomheder og selvstyrets administration og til diverse opgaver, der udføres udenfor grønland m.m., sagde partiets ordfører Anthon Frederiksen.