Gå til hovedindhold

RAL-direktør kritiserer det pæne borgerskab

GE kritiserer skarpt Verner Hammekens udtalelser om velbetalte danskere

RAL-direktør Verner Hammeken mener, at velbetalte danskere i spidsen af erhvervslivet og de offentlige institutioner er med til at hæmme en udvikling i landet. Det fremgår af bogen ’Hvis Grønland river sig løs’ af Martin Breum.

- Forholdet mellem det etablerede borgerskab og det reelle samfund i Grønland er som forholdet mellem olie og vand. De blander sig aldrig. Det er to forskellige kulturer, der lever her. Det skaber en reaktionær holdning til forandringer, siger han i bogen.

Mener det bremser nytænkning

Da han tiltrådte som direktør for RAL mødte han selv et ledelseslag, der var dansk domineret. Som noget af det første fyrede han en række top- og mellemleder, især dem der ikke havde grønlandsk baggrund. Ligeledes skilte han sig af med alle RALs landbaserede datterselskaber i Aalborg, der ifølge ham ’intet havde med Grønland at gøre.’

Og han mener altså også mere generelt, at ’olielaget’ af danskere i erhvervslivet og det offentlige bremser en nødvendig udvikling.

- Det er folk, der har været her rigtig længe og haft gode jobs. Men når man sidder rigtig, rigtig lang tid i sådanne positioner, sidder man så tungt, at det nye ikke får muligheder for at komme op. Det har med rigsfællesskabet og tilknytningen til Danmark, siger han i bogen.

Sermitsiaq.AG har været i kontakt med Verner Hammeken for at høre om han ønsker at uddybe sine synspunkter. Men han meddeler, at bogen ’taler fint for sig selv’.

GE kalder det fordomsfuldt

Til gengæld reagerer Grønlands Erhverv (GE) skarp på den passage i bogen, som også er citeret i et længere uddrag i dagbladet Politiken.

- Han gør sig med sit ordvalg og udtrykket ”olielag” til en fordomsfuld dommer over for de mennesker, der sidder i vigtige jobfunktioner, som de er rekrutteret til af Naalakkersuisut, kommuner, og virksomheder m.fl., skriver GEs næstformand Jens Peter Pars i et læserbrev i dagens udgave af AG.

Han mener, at de løser vigtige opgaver på sygehuse, plejehjem, skoler, i offentlig administration og i virksomhederne.

- Jeg mener, vi i stedet bør understrege, at vi har hårdt brug for alle gode kræfter.

- Uanset folks kortere eller længere tilknytning til Grønland, og uanset hvor de er født, så skubber Verner Hammeken med sit meget negative billedudtryk, ”et olielag”, disse mennesker væk, skriver Jens Peter Pars.

Du kan læse hele Jens Peters Pars’ læserbrev i dagens udgave af AG:

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

MEST LÆSTE

SENESTE NYHEDER