Gå til hovedindhold

RAL's modernisering: To yderligere bygdeskibe bestilt

Royal Arctic Line har underskrevet kontrakt om to bygdeskibe, der skal besejle henholdsvis Øst- og Sydgrønland. Med aftalen sikrer rederiet sin fulde modernisering af sin flåde.

Onsdag den 18. juli har Royal Arctic Line bestilt to bygdeskibe til Østgrønland og Sydgrønland ved det spanske værft Nodosa i Marin i det nordvestlige Spanien.



Kontrakterne til denne investering til cirka 150 millioner kroner bekræftes endeligt, når godkendelse fra den spanske eksportkredit foreligger, senest til oktober.

Det meddeler Royal Arctic Line i en pressemeddelelse.


De to nye bygdeskibe er, ifølge Royal Arctic Line, designet til at operere ved bygderne og kan medtage frysepaller og containere.

- Desuden er krankapaciteten øget. Skibene bygges til grønlandsk flag og skibene er dimensioneret til at kunne operere effektivt i bygderne og med henblik på vedligeholdelse i Grønland, skriver Royal Arctic Line.

LÆS OGSÅ: To nye bygdeskibe på vej

Leveringen af de to mindste enheder vil være i henholdsvis juni 2020 og februar 2021.



Royal Arctic Line oplyser, at denne skibsordre er den sidste i moderniseringen af rederiets flåde.

Sammen med de to tidligere skibe til bygderne omkring Upernavik og Uummannaq, udgør disse investeringer ialt cirka 420 millioner kroner, hvor finansieringen er aftalt med en tysk bank.

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER