Gå til hovedindhold

Selvstyret får flertal i Air Greenland

Som del af aftalen om det danske bidrag til lufthavnene, skal der arbejdes på, at Selvstyret overtager statens andel af Air Greenland

Selvstyret skal købe statens aktier i Air Greenland. Det fremgår af den aftale om lufthavnsmillioner, som Lars Løkke Rasmussen og Kim Kielsen skrev under på i går.

Med købet kommer Selvstyret op på en ejerandel på 62,5 procent.

- Parterne har til hensigt at gennemføre en omlægning af ejerstrukturen i Air Greenland A/S, som medfører, at selvstyret køber statens aktier i Air Greenland A/S.

I dag ejer Selvstyret 37,5 procent og staten ejer 25 procent. SAS ejer de sidste 37,5 procent.

De har tidligere ført til problemer og kritik, at Selvstyrets indflydelse i Air Greenland er begrænset af den manglende aktiemajoritet. Nu skal der altså laves om på det, under forudsætning af at parterne kan blive enige om blandt andet prisen.

LÆS OGSÅ: Dokumentation: Her er aftalen om lufthavnsmillionerne

Indtægter til staten fra salget af aktierne kommerpå sin vis tilbage til Grønland. De er nemlig direkte knyttet til de erhvervsinitiativer, som ligeledes er del af aftalen. Her vil staten blandt andet skyde 180 millioner kroner ind i vækstfonden.

- Statens finansieringsbidrag til det styrkede erhvervssamarbejde skal ses i forlængelse af partenes enighed om at søge denne omlægning af ejerstrukturen i Air Greenland A/S gennemført, hedder det videre.

Nu skal formanden for Naalakkersuisut og den danske finansminister, Kristian Jensen aftale de nærmere forhold om overtagelsen af aktierne.

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

MEST LÆSTE

SENESTE NYHEDER