Gå til hovedindhold

Siumut: Stemmefiskeri eller splittelse

Politikere i landets største parti har i disse dage travlt med at udstille interne uenigheder. På kryds og tværs undsiger man hinanden i Siumut. - Helt naturligt, fastslår partisekretær.

Mens Siumuts partiformand Kim Kielsen får sig en tænkepause på en rensdyrjagt i Paamiut, fortsætter fremtrædende medlemmer af Siumut med offentligt at undsige hinanden.

Det beskidte vasketøj bliver i den grad udstillet i en situation, hvor partiet ikke kan være 100 procent sikker på at bevare magten og danne en ny koalition.

Uenigheder

På det seneste har befolkningen været vidne til, at der langt fra er enighed om udviklingen af infrastrukturen i Grønland, når det gælder lufthavnsspørgsmålet:

  • Hermann Berthelsen kritiserede Kim Kielsen for, at han ikke orienterede finansudvalget om den danske aftale.
  • I Naalakkersuisut viste det sig, at Erik Jensen går direkte imod sin partiformand i spørgsmålet om lufthavnspakken og den danske aftale.
  • Malik Berthelsen, borgmester i Sisimiut, kritiserer Simon Simonsen for udtalelsen om, at Kangerlussuaq Lufthavnens fremtid først skal på dagsordenen, efter at lufthavnspakken er vedtaget.
  • Og splittelsen blandt politikerne i Siumut har åbenbart ingen ende, idet Anders Olsen fra Sydgrønland fredag eftermiddag også valgte at gå imod Simon Simonsen.

 I spørgsmålet om fremtiden for den nuværende atlantlufthavn i Qeqqata Kommunia udtaler Anders Olsen:

”Simon, jeg tror på Kangerlussuaqs mange muligheder”.

Det store og en blandt mange uafklarede spørgsmål i disse dage er, om den åbenlyse splittelse har så dybe rødder, at udmeldelser vil følge. Eller er det en accepteret uenighed, fordi man respekterer hver enkelt politikeres behov for at fiske stemmer fra sit eget lokalområde.

Splittelse – nej slet ikke

Partisekretær i Siumut, Mikael Petersen, afviser, at det er udtryk for et parti, der er splittet.

- Nej, nej. Slet ikke. Hvis der var tale om splittelse, så handler det om, at eksempelvis formanden ikke har opbakning, siger Mikael Petersen.

- Vi er vant til at nogle går solo med deres udmeldinger i vort parti. Det accepterer vi, så længe der er respekt for flertallet, fastslår partisekretæren og henviser til seneste landsmøde, hvor der blev truffet en flertalsbeslutning om de tre lufthavne, hvilket partiet arbejder efter.

Mikael Petersen ser intet odiøst i, at politikerne taler sin egen sag, selv om den går imod partilinjen.

Lokalpolitik i store projekter

- Sådan er det jo, når der går lokalpolitik i store projekter, siger Mikael Petersen og henviser til den naturlige bekymring, man har i Sisimiut over lufthavnens fremtid i Kangerlussuaq. Han indrømmer samtidig, at politikerne åbentlyst er ude i et behov for at pleje deres helt særlige og lokale vælgerskare.

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

MEST LÆSTE

SENESTE NYHEDER