Gå til hovedindhold

Sydgrønlands første kunstgræs fodboldbane er taget i brug

Borgmester i Kommune Kujalleq, Kiista P Isaksen, indviede Narsaqs nye kunstgræsbane, samtidig med at GBU's sidste udendørscup i 2017 blev afviklet i smukt frostklart vejr

Borgmesteren ønskede alle narsarmiutter samt alle andre tilstedeværende et stort tillykke.

'Endelig er dagen kommet hvor den første kunstgræs fodboldbane i Sydgrønland, i Narsaq, er ved at være færdig, sagde hun, og fortsatte, jeg er glad for at det er mig der skal holde tale og indvi det nye sportsanlæg.

Vi har drømt om nye fodboldbaner i mange år, og nu er drømmene endelig blevet til virkelighed.

Jeg er stolt og glad sammen med narsaqborgerne. I mange år har der været fodboldstævner i Sydgrønland, men i dag er det en særlig dag fordi der nu er nye muligheder og følelser inden for fodboldsporten.

Læs: Scootere og køer ødelægger kunstgræsbane

Og GBU's udendørs Cup der skulle have været spillet i Qaqortoq, er blevet udsat til i dag for at festliggøre dagen.

Målet er nye kunstgræsbaner i alle 3 sydgrønlandske byer, og jeg er sikker på at sportsudøvernes præstationer bliver meget højere, og at entusiasmen vil stige. For i sportens verden vil der altid ske en udvikling, som Kommune Kujalleq vil være med til at fremme.', sagde borgmester Kista P. Isaksen.

Til næste år bliver banerne færdige både i Nanortalik og Qaqortoq.  Og Kista P. Isaksen afsluttede med at formane folk til at passe godt på banerne, og så i øvrigt være flittige til at heppe på deres hjemmehold.

Derefter holdt formanden for kommunens kulturudvalg, Benjamin Kielsen, også en kort tale.

Resultaterne i GBU's sidste udendørscup 2017 blev.:

For U-15 holdene vandt K-33 hold 1 fra Qaqortoq Guld.  Narsaqs N-85 vandt sølv, mens  K-33 hold 2 fra Qaqortoq vandt bronze.

For U-13 holdene vandt Narsaqs N-85 guld, mens K-33 hold 1 erobrede sølvet, og K-33 hold 2 fik bronze.

Læs også: Narsaq, Qaqortoq og Nanortalik får kunstgræsbaner

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

MEST LÆSTE

SENESTE NYHEDER