Gå til hovedindhold

To superstuderende slutter med vilde gennemsnit

Tupernannguaq Absalonsen Thybo fik 12 i gennemsnit på TNI Butik-linjen, og Pilunnguaq Sikemsen fik et anelse lavere snit – nemlig 11 på akademiuddannelsen

To superstuderende kan særligt glæde sig over deres eksamensbevis fra Grønlands Handelsskole.

Det prydes af utallige 12-taller. Faktisk så mange, at Tupernannguaq Absalonsen Thybo fik 12 i gennemsnit på TNI Butik-linjen, og Pilunnguaq Sikemsen fik et anelse lavere snit – nemlig 11 på akademiuddannelsen med speciale i international transport og logistik. 

Begge modtog lørdag deres eksamensbevis i forbindelse med Grønlands Handelsskoles dimissionsfest i Katuaq, skriver NI i en pressemeddelelse.

Tupernannquaq Absalonsen Thybo modtog et check på 1.000 kroner sponseret af Pisiffik, og Pilunnguaq 1.500 kroner sponseret af Grønlands Handelsskole for at have opnået det højeste gennemsnit på deres uddannelser. 

Handelsskolen skriver, at de vil fejre deres flotte resultater sammen med familie og venner, men at de trækker snart i arbejdstøjet igen. 

- Begge skal nemlig tilbage til deres arbejdsplads, hvor de har været i praktik, men de forventer, at det ikke er sidste gang, at de skal tilbage på skolebænken, lyder det fra NI Nuuk. 

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

MEST LÆSTE

SENESTE NYHEDER