Turisterne kan redde slædehunden
Turisterne er vilde med slædehunde, og det kan blive redningen for den grønlandske slædehundekultur, mener turistfolk i Sisimiut og Kangerlussuaq.
- Hundeslædeturisme kan redde den grønlandske hundeslædekultur, mener Anette Grønkjær Lings, der er direktør for Hotel Sisimiut og næstformand i Visit Greenland.
Det skriver avisen Sermitsiaq.
Hun er meget kritisk over for at udvikle masseturisme efter islandsk model i Grønland, og hun bruger hundeslædekulturen som et godt eksempel på, hvordan den grønlandske turisme kan udvikles, så den samtidig sikrer den grønlandske kultur.
Ekstra dimension
- Vi ved, at turistene er vilde med hundeslæde. Det viser erfaringerne fra blandt andet Nordnorge og Svalbard, men den grønlandske hundeslæde er speciel, fordi den er en del af vores kultur, og vi giver derfor turisterne en ekstra dimension, som er helt unik for Grønland, siger hotelejeren, der satser stærkt på, at området mellem Sisimiut og Kangerlussuaq bliver centrum for grønlandsk adventure-turisme.
Men der er en stor udfordring. For den grønlandske hundeslædekultur er i tilbagegang. Det viser tal fra både Qeqqata Kommunia og Avannaata Kommunia.
- I Ilulissat havde vi sidste år cirka 2.000 slædehunde. Vi har ikke nøjagtige tal fra tidligere, men går vi blot 25 år tilbage, var antallet nok på 15.000 til 20.000, siger Ilannguaq Hansen fra Avannaata Kommunia, der forklarer, at faldet dels skyldes mindre islæg på grund af klimaforandringerne, men også at fangerne er begyndt at bruge snescootere i stedet for hundeslæder.
Fra 1700 til 1000 på få år
Den samme tendens ses i Sisimiut, hvor antallet af hunde er faldet fra 1700 hunde i 2003 og frem til i dag, hvor der er cirka 1.000 hunde, oplyser Lone Kristensen fra Qeqqata Kommunia.
Læs langt mere om slædehundene og dets betydning for turismen og omvendt i avisen Sermitsiaq. Få adgang herunder:
