Gå til hovedindhold

Udbud af servicekontrakter kulegraves

Det gik ikke stille af sig, da Disko Line og Air Greenland fik transport-servicekontrakterne for næsen af Aluu Airlines. Nu vil Inatsisartuts revisionsudvalg se processen efter i sømmene.

Alvorlige serviceforringelser især i Sydgrønland, en uigennemsigtig udbudsproces, en naalakkersuisoq der måtte gå af og en budgiver, som beskyldte udbudsvinderne for karteldannelse.

Rodet proces

Det var en mildest talt rodet proces, da servicekontrakterne på passagertransporten var i udbud i 2016 og gik til Disko Lines små skibe suppleret af Air Greenlands helikoptere. Det skriver avisen AG.
Blandt andre alvorlige kritikpunkter var at den oprindelige udbudssum på 121 millioner kroner pludselig blev forhøjet med endnu 22 millioner kroner, uden at konkurrenter blev indbudt til at byde igen.
Men nu skal hele processen kulegraves, så det ikke går ligeså galt en anden gang, bekræfter næstformanden i Inatsisartuts revisionsudvalg, den tidligere løsgænger Michael Rosing og nu partiformand for Samarbejdspartiet.

Udvidet forvaltningsrevision

Her har medlemmerne nemlig besluttet at gøre tildelingen af servicekontrakterne til emne for en såkaldt udvidet forvaltningsrevision, som detaljeret skal undersøge ikke kun lovligheden men også om processen var hensigtsmæssig.

Læs hele artiklen i avisen AG, som du kan få adgang til herunder:

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

MEST LÆSTE

SENESTE NYHEDER