Gå til hovedindhold

Ukaleq Slettemark vinder Norges Cup finale

Skiskyttens sejr betyder også, at hun vinder Norges Cup sammenlagt

Efter en overbevisende 19. plads ved dame seniorernes norske mesterskaber i skiskydning fredag fulgte Ukaleq Slettemark op lørdag ved at cementere at hun er den bedste 17-årige skiskytte i Norge. 

Til Norges Cup finalen fællesstart vandt hun en overbevisende sejr mere en 50 sekunder foran løbets nummer to, skriver Grønlands Biathlon Forbund i en pressemeddelelse.

- I et godt disponeret løb var Ukaleq Slettemark hurtigere end sine konkurrenter på fire af fem runder. Hun tabte lidt tid på skydningen, som hun hentede ind ved at være mere træfsikker end konkurrenterne, skriver forbundet.

Før lørdagens konkurrence lå Ukaleq på  andenplads i den samlede Norges Cup bag Synne Owren fra NTG-Lillehammer. Synne Owren løb ind til en 15. plads, og Ukaleq passerede således Synne og er årets vinder af den samlede Norges Cup efter imponerende 3 sejre, to anden pladser, en femte plads og en ottende plads. Ukaleq Slettemark vinder dermed Norges Cup sammenlagt til trods for hun stod over to løb i februar, da hun deltog i Youth VM i Estland.

- Det har været en fantastisk sæson for den unge skiskytte, som flyttede til fra Nuuk til Geilo i Norge i august sidste år for at læse ved Norges Topidretts Gymnas (NTG) og satse på skiskydning. Ukaleq har to år igen på NTG-Geilo og to år mere som Youth løber til VM, lyder det fra Grønlands Biathlon Forbund.

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER