Gå til hovedindhold

Valg: Sara Olsvig parat til at udfordre Kim Kielsen

Inuit Ataqatigiit går efter posten som formand for Naalakkersuisut, ‘hvis vælgerne ønsker det’

Siden efteråret 2016 har de været partnere i koalitionen, siden klokken 15:30 i går er de også konkurrenter: Kim Kielsen og Sara Olsvig. Ved valget i 2015 var det kun 325 stemmer, der skilte Siumut og Inuit Ataqatigiit.

- Hvordan Naalakkerssuisut kommer til at se ud, er helt afhængig af vælgernes vilje. Men vi har vist, at vi er parate til at tage ansvar, og at vi er regeringsduelige, siger IA-formand Sara Olsvig til Sermitsiaq.AG.

- Sara Olsvig, går du efter at blive formand for Naalakkersuisut?

- Som sagt er vi parate til at tage ansvar, og det omfatter også det øverste ansvar. Så hvis vælgerne ønsker det, er vi også parate til at løfte den opgave.

Holder alle muligheder åbne
Der er kutyme for, at det største parti også er det første, der får chancen for at forsøge at samle en koalition. Skulle det blive IA, så holder Sara Olsvig alle koalitionsmuligheder åbne.

- Vi er parate til at forhandle med alle partier, siger hun.

Den hidtil eneste periode, hvor IA har siddet på posten som formand for Naalakkersuisut var fra 2009 til 2013, hvor partiet dannede en koalition med Demokraterne og det daværende Kattusseqatigiit Partiiat.

Giver interne S-problemer skylden
Selvom om Kim Kielsen har udskrevet valg i utide, så forsikrer Sara Olsvig, at IA er parat til at føre valgkamp.

- Vi er klar. Selvom vi havde håbet, at gøre forårssamlingen med mange vigtige tiltag færdige, siger hun.

Hun giver interne problemer i Siumut skylden for, at der nu er udskrevet valg.

- Der har været meget uro i Siumut, så derfor har vi været forberedt på, at der kunne komme et valg på dette tidspunkt.

- Vi var også forberedte på, at det allerede kunne komme i forbindelse med formandsopgøret i Siumut sidste sommer, siger hun.

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

MEST LÆSTE

SENESTE NYHEDER