Gå til hovedindhold

Lisa Kreutzmanns første soloudstilling i Nuuk

Når udstillingen Uumasut akornanni (Blandt dyrene) med Lisa Kreutzmann åbner 15. februar på Nuuk Kunstmuseum, bliver det hendes første soloudstilling i Nuuk.

Besøger man Nuuk Kunstmuseum 15. februar, vil man kunne se blandt andet fuglen islommen, der vokser sammen med en tyrannosaurus rex. 

- I Kreutzmanns værker ser man spillet mellem det lokale og det nationale, spillet mellem en interesse for verden og en ren, ærlig og umiddelbar forbindelse til hendes omgivelser.

- I værkerne indgår også stærke kvinder fra Kreutzmanns lokalsamfund; kvinder iført Batman-masker, og kvinder med referencer til de oprindelige kvinders kamp i Canada. Man fornemmer et begær for viden og en stor nysgerrighed på det lokale og på verden generelt, skriver Hanne Kirkegaard, der er Museumsinspektør i Nuuk Kunstmuseum.

Henter inspiration fra naturen

Nuuk Kunstmuseum skriver, at Lisa Kreutzmann er født i Kangaatsiaq i 1981, hvor hun forsat er bosat. I 2000 og igen i 2005 var hun elev på Grønlands kunstskole, og var efterfølgende på kunsthøjskole i Danmark, hvor hun deltog på The Drawing Academy ved The Animation Workshop i Danmark i 2009.

Hun har i snart 15 år været en del af den grønlandske kunstnersammenslutning KIMIK. Hendes værker er kendt fra sammenslutningens udstillinger, men også fra frimærker og udsmykninger – særligt i og omkring Ilulissat.

Alle streger har betydning

- Jeg henter inspiration fra naturen, strandene, dyrene og myterne, gamle fotos og mange andre steder fra. Jeg interesserer mig for myter og for, hvorledes mennesker og dyr opfører sig og ser ud i dem. Jeg holder af at bruge den ældre form for tegning og maling. I de sidste par år har jeg mikset denne med en nyere form, fortæller Lisa Kreutzmann og forsætter:

LÆS OGSÅ: Nuuk Kunstmuseum fejrer fødselsdag

- Alle streger har en betydning. Kunsten er en utrolig stor glæde for mig, og den får mit hjerte til at banke lidt hurtigere. Når jeg maler, er det vigtigt, at værket rykker mig, og at det er til glæde for andre. Andres kunstværker giver mig glæde, og denne glæder vil jeg gerne give tilbage, slutter Lisa Kreutzmann.

Udstillingen er blevet til med støtte fra Sermeq Puljen, KNI A/S og Kunstfonden og kan ses til og med den 12. maj.

Ny afdeling styrker støtten til borgere med handicap
Den 1. februar 2024 åbnede Kommuneqarfik Sermersooq dørene for Den Koordinerende Handicapenhed, en ny afdeling designet til at imødekomme flere kritiske behov blandt borgere med fysiske eller...
Ungdomskommunalbestyrelsens første årsmøde
På trods af vejrmæssige udfordringer blev det første møde i ungdomskommunalbestyrelsen en stor succes, hvor der blev udarbejdet anbefalinger på en række kommunale områder. Ustadigt vejr skulle...
Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

Seneste Ugeavis

SENESTE NUUK - NYHEDER