- Norge, og især Island, har i mange år været opmærksomme på deres eget sprog. Men selv islændingene har kapituleret i den sproglige konkurrence med engelsk. Det engelske sprog kommer til at præge os rigtig meget i en mere og mere globaliseret verden, og på længere sigt tror jeg ikke, at de små sprog holder – heller ikke grønlandsk. Jo måske i bestemte områder, som kirken og til kaffemik, vil der være lidt tilbage, men det nytter jo ikke at tale grønlandsk, hvis man vil sælge rejer til Japan.

Sådan lyder det fra sprogforsker Per Langgård, der er tilknyttet Oqaasileriffik, Grønlands Sprogsekretariat.

Han betegner de små sprogs kamp for overlevelse i en globaliseret verden med masser af kunstig intelligens som en ulige kamp.

- Engelsk brager frem og kvæler andre sprog. Det er en opadgående spiral, som er farlig for et lille sprog som grønlandsk, siger han.

Per Langgård ser samtidig en tendens, som han kalder ulykkelig – en konservativ tendens i små sprogområder, som vil beskytte sig selv.

- Et lille sprogområde kan forsøge at styrke sproget med teknologiske hjælpemidler for at gøre det så stærkt som muligt. Det er det, vi gør i Grønland, men i mange små sprogområder er der en tendens til at bygge mure rundt om sproget. Det sker blandt andet for inuit i Canada, som fører en sproglig strudsepolitik, siger Per Langgård.

Grelle tal

Der findes cirka 7000 sprog i verden. Kun cirka 100 af disse sprog kan bruges digitalt.

Mennesker, som har de resterende 6900 sprog som modersmål, kan ikke regne med at blive serviceret på deres eget sprog, når de søger og får oversat information på internettet, skriver digitale tekster, bruger selvbetjening på offentlige hjemmesider, bestiller varer online – eller bruger kunstig intelligens eller taler med en robot.  Det vurderer Sabine Kirchmeier, som er tidligere direktør for Dansk Sprognævn.

Grønlandsk er et af de små sprog, som halter bagud, mens utrolig hurtig teknologiudvikling og forskning inden for kunstig intelligens har sat skub i behovet for programmer og tjenester, der kan håndtere sprog.

I Europa står det grelt til for meget små officielle EU-sprog som maltesisk med cirka 500.000 modersmålstalende og irsk med cirka 170.000. Slemt er det også for islandsk med 314.000 modersmålstalende.

- Men helt håbløst er det for de små samfund som grønlandsk med 56.000 og samisk med 30.000 modersmålstalende borgere. De er udfordret på flere områder, noterer Sabine Kirchmeier.

Når der kun er 56.000 mennesker, som har grønlandsk som modersmål, er antallet af mennesker, der beskæftiger sig med forskning i og udvikling af sprogteknologi for grønlandsk, langt mindre end antallet af mennesker, der beskæftiger sig med sprogteknologi for engelsk.

Det betyder, at den teknologi, som lige nu skyller ind over hele verden og forandrer samfundet med stor fart, gennemgående bygger på en stærk amerikansk kultur, samfundsopbygning og en sproglig stil, som er fjernt fra grønlandsk og andre små sprog som færøsk og samisk og de skandinaviske sprog.

Hvad taler vi om?

Men hvad er det for en teknologi, vi taler om, og hvad kan den? Vi taler om et fænomenet ChatGBT, som har vendt op og ned på alting og på eksprestid revolutioneret verden, som vi kender den.

Med ChatGPT og andre store sprogmodeller, aner vi konturerne af en kulturel og sproglig ensretning, der går meget hurtigt, og som vi måske slet ikke har forstået omfanget af.

ChatGPT er en stor sprogmodel, der bruger kunstig intelligens til at forstå og generere menneskelignende sprog. ChatGPT kan hjælpe os med at besvare spørgsmål, og den kan give råd og hjælp til forskellige opgaver.

Modellen kan bruges til alt fra at hjælpe skoleelever og studerende med at lære og løse deres opgaver, til at give råd til forretningsfolk og professionelle i deres arbejde. ChatGPT kan også bruges i virksomhederne til at kommunikere med kunder og besvare spørgsmål på en mere effektiv måde.

Kritisk infrastruktur

Kunstig intelligens og ChatGBT er taget i brug mange steder i samfundet, og den vil i fremtiden komme til at berøre langt flere borgere end i dag. Med ChatGPT og andre lignende chatbots er den kunstige intelligens kommet ind i centrale dele af vores samfund, og efterhånden vil vores virksomheder, selvstyret og kommunerne begynde at udnytte dens muligheder.

Den udvikling er en meget stor udfordring for det grønlandske sprog. I Skandinavien arbejder Norge, Sverige og Danmark på at imødekomme den sproglige ensretning og skabe en nordisk orienteret kunstig intelligens.

Kan vi forestille os en kunstig intelligens med en mere grønlandsk sjæl? Svaret er sikkert nej, og politolog og professor ved Københavns Universitet Rebecca Adler Nissen mener, at udvikling af sprogmodeller for de nordiske landes sprogområder faktisk må ses som kritisk infrastruktur. Det siger hun til magasinet ”Nordiske”, og sprogforskeren Bolette Sandford Pedersen er enig. Hun fremhæver samtidig, at der er behov for seriøs politisk bevågenhed.

- Vi bliver nødt til at betragte kunstig intelligens som kritisk infrastruktur på linje med energi, vandforsyning, beredskab og forsvar. Kunstig intelligens udvikler sig med enorm hastighed. Det er kun otte måneder siden, at ChatGBT kom frem, og teknologien griber ind og styrer flere og flere af de processer, som tidligere baserede sig udelukkende på menneskelig tænkning, påpeger Bolette Sandford Pedersen.