Gå til hovedindhold
dom

Familie dømt for dødsvold

Tre familiemedlemmer er blevet frikendt i Danmark for overlagt drab på tysker. Til gengæld blev de dømt for at have tævet ham til døde

En gennemført uhyggelig og trist historie om et grønlandsk drikkelag, der endte i brutalt dødsvold, er de seneste uger blevet oprullet ved retten i Kolding.

Det skriver AG.

Fredag faldt der så dom i sagen: De tre tiltalte - en 52-årig grønlandsk kvinde, hendes 22-årige søn og 40-årige bror – blev tilsammen idømt 19 års fængsel for at have tævet og trampet en 50-årige tysker til døde en tidlig lørdag aften i april sidste år i den 52-årige kvindes etværelses lejlighed i Vejle.

På retssagens sidste dag argumenterede forsvarerne ihærdigt for at overbevise nævningetinget om, at den massive vold mod den tyske mand var en form for nødværge, da han ellers ville have stukket deres klienter med en kniv.

Dommerne lod sig overbevise så langt hen ad vejen af forsvarernes argumenter, at de valgte ikke at dømme de tre familiemedlemmer efter tiltalen om manddrab, men i stedet valgte den mildere paragraf omhandlende vold med døden til følge.

Resultatet blev, at den 22-årige skal syv år bag tremmer, og at hans mor og onkel begge skal seks år i fængsel. 

Baggrunden for opgøret i lejligheden i Vejle var som beskrevet i de seneste ugers AG, ganske banalt: Det var tilsyneladende et dumt skænderi om betaling af grænse-øl, der udartede sig og eksploderede i meningsløs vold.  

Du kan læse mere om sagen i AG. Du kan købe den elektroniske udgave via linket nedenfor:

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

MEST LÆSTE

SENESTE NYHEDER