Gå til hovedindhold

Nordisk Råd: Lige ved og næsten!

Grønlands og Færøernes folketingsmedlemmer har blokeret for landenes mangeårige ønske om ligeværdig samarbejde. Nu er det uvist, hvordan Grønland og Færøerne får deres ønske opfyldt.

Grønland og Færøerne ønsker fuldt medlemskab i Nordisk Råd. Begge lande har ihærdigt kæmpet for at få større indflydelse i netop Nordisk Råd.

Et kæmpe skridt, der kommer ønsket nærmere, kunne ellers blive taget i slutningen af februar, hvis ikke lige Færøernes folketingsmedlem Anna Falkenberg fra Sambandsflokkurin og Grønlands folketingsmedlem Aaja Chemnitz fra Inuit Ataqatigiit i sidste øjeblik lod det hele falde til jorden, i hvert fald for nu.

Formanden for Danmarks Delegation til Nordisk Råd, Lars-Christian Brask fra Liberal Alliance kom ellers med et forslag til, at Grønlands og Færøernes delegationsformænd fremover skulle være fuldgyldige medlemmer af Nordisk Råds Præsidium.

LÆS OGSÅ: Nordisk Råd: Årtiers kamp for ligeværdighed kan give pote

Måtte trække sit forslag tilbage

MP Lars-Christian Brask (LA) fortæller overfor Sermitsiaq.AG at han måtte trække sit forslag tilbage, når han i forvejen vidste, at forslaget ikke ville nyde fremme:

- Jeg er en meget stor fortaler for, at Grønland og Færøerne får deres egen stemme igennem i Nordisk Råd. Derfor var det meget vigtigt for mig i forbindelse med min tiltrædelse som formand for Danmarks Riges Delegation til Nordisk Råd at få iværksat arbejdet uden unødig hindring. Men jeg var ikke forberedt på, at folketingsmedlemmerne fra Grønland og Færøerne skulle sætte en effektiv bremse i form af et ændringsforslag om, at det skal være op til delegationen selv at bestemme, hvem der sendes til præsidiet.

- Det er ifølge min overbevisning, at det ville forvirre mere, end det gavner. For naturligvis bør det være delegationsformændene, der er medlemmer af præsidiet, forklarer Folketingsmedlem og formand for Danmarks Riges Delegation til Nordisk Råd, Lars-Christian Brask til Sermitsiaq.AG.

Delegationsformanden forvirret

Hjemme i Grønland sidder formanden for Grønlands Delegation til Nordisk Råd, Mariane Paviasen og er rådvild over situationen:

- Jeg fik pludseligt en mail af Aaja Chemnitz, der spurgte, om vi var interesseret i at have fast præsentation i Nordisk Råds Præsidium. Det viste sig, at de i Folketinget var i gang med forberedelse til behandling af forslaget fra formanden for Danmarks delegation om at sikre Grønland og Færøerne plads i Nordisk Råds Præsidium.

- Det var vi selvfølgelig, og vi bakkede op om forslaget, til trods for, at vi ikke er blevet hørt forud for forslaget. Men så fik vi pludseligt at vide, at mødet, der var sat til den 29. februar i Danmarks Delegationen, var blevet aflyst, fordi der var kommet en ændringsforslag, men det er først nu jeg hører, at forslaget er blevet trukket tilbage, fortæller formanden for Grønlands Delegation til Nordisk Råd, Mariane Paviasen overfor Sermitsiaq.AG.

Brask: Nu er det op til Grønland og Færøerne

Formanden for Danmarks Riges Delegation, Lars-Christian Brask er meget ked af situationen:

- Vi kunne have taget et afgørende skridt for at Grønland og Færøerne kunne få lagt større medindflydelse end tilfældet er i dag og jeg er ked af at vi ikke opnåede enighed. Men jeg formoder, at Grønland og Færøerne selv vil komme med et forslag, understreger Lars-Christian Brask, som også afsluttende kommer med et råd til Inatsisartut og Naalakkersuisut:

- Jeg har bemærket den øgede utilfredshed med, at Grønland og Færøerne ikke har nogen større indflydelse i samarbejdet, vi var lige ved og næsten nå en milepæl. Men derfra til at begynde at trække sig fra samarbejdet er ikke nogen løsning, vi har brug for hinanden, og Nordisk Råd har brug for Grønland og Færøerne, så det er mit håb at vi alle lander et sted vi alle føler ligeværd, det vil jeg i hvert fald fortsætte med at kæmpe for.

Sermitsiaq.AG arbejder på at få en kommentar fra folketingsmedlem Aaja Chemnitz om situationen.

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

MEST LÆSTE

SENESTE NYHEDER