Det er Demokraternes Malene Vahl Rasmussen, der med forslaget mener, at de unge vil foretrække at studere her i landet og efter uddannelsen blive i Grønland, hvis de får stillet en betalt boligopsparing i udsigt.

Udfordringen

Udfordringen er nemlig, at mange af de unge, der tager til Danmark for at studere, aldrig vender hjem til Grønland og bidrager med deres viden og kompetencer. En udfordring, som en boligopsparing-ordning måske kunne løse.

Malene Vahl Rasmussen har spurgt Naalakkersuisoq for Finanser, Pele Broberg, hvad det vil koste Selvstyret at indføre en sådan ordning. Det månedlige beløb til opsparingsordningen skulle være 850 kroner, foreslår Demokraternes nye medlem af Inatsisartut.

Opgørelsen

Finansdepartementet har opgjort den årlige udgift, og den lander på lidt over 34 millioner kroner. Baseret på 40.332 måneder, som dækker over erhvervsuddannelser, kort videregående uddannelser, bachelor, professionsbachelor og kandidater, som der var 673 af, der gennemførte i 2017.

Malene Vahl Rasmussen spørger også, hvad det vil koste Selvstyret, hvis boligopsparings-ordningen gjaldt alle SU-berettigede. Pele Broberg fastslår i sit svar, at man så skal lægge lidt over 100 millioner kroner oveni, så man lander på 136 millioner kroner.

Svar udeladt

Malene Vahl Rasmussen får imidlertid ikke svar på, hvad disse unge ville genere i ekstra skatteindtægter, hvis de var boende i Grønland gennem hele deres arbejdsliv.

- Denne beregning ligger uden for rammerne for et §37-spørgsmål, da det ikke vedrører faktuelle forhold. I tillæg vil der skulle foretages en række ikke-trivielle antagelser herunder antagelser om lønudvikling, fremtidige gennemførelsesprocenter, skattesatser, pensionsalder etc., skriver Pele Broberg.

Forholder sig neutral

Han forholder sig i sine svar udelukkende til at levere beregningerne. Han tilkendegiver ikke, om Naalakkersuisut synes, at forslaget er værd at forfølge.