Gå til hovedindhold

Råd: Nej til oversættelse af prædikener

Den danske regering vil indføre krav om oversættelse af prædikener på andre sprog end dansk i Danmark. Men det er en dårlig idé, mener Folkekirkens mellemkirkelige Råd.

Hvis lovforslag om oversættelse af prædikener på andre sprog end dansk bliver gennemført, kan det være slut med prædikener på grønlandsk i Danmark.

Folkekirkens mellemkirkelige Råd i Danmark er ikke enig i lovforslaget, derfor sender de et åbent brev til statsminister Mette Frederiksen og kirkeminister Joy Mogensen med deres anke. 

Kan føre til religiøs chikane

Rådet frygter nemlig, at lovforslaget ikke vil have nogle positive effekter og tværtimod vil føre til underminering af de frihedsrettigheder og den integration, som forslaget skulle forestille at styrke. 

LÆS OGSÅ: Færøske og grønlandske prædikener skal oversættes til dansk

- Forslaget sender et signal om, at religiøs praksis er en hindring for integration i det åbne og pluralistiske samfund og vil være medvirkende til mistænkeliggørelse og marginalisering af religiøse personer med anden sproglig baggrund. I værste fald kan det bane vejen for religiøs chikane, fremgår det i det åbne brev.

Hensigten med lovforslaget er blandt andet, at radikaliseringen af unge muslimer skal standses ved at alle prædikener i Danmark på udenlandsk oversættes til dansk.

Forslaget præsenteres i februar

Mogens S. Mogensen, formand for Folkekirkens mellemkirkelige Råd, udtaler i forbindelse med lovforslaget: 

- Hvilke historiske eksempler findes der på den positive integrationseffekt af tvang i forhold til religion? Lovforslaget er udtryk for religiøs chikane og symbolpolitik.

Lovforslaget, som har skabt debat mellem forskellige ledere i de forskellige trossamfund, præsenteres i februar i Folketinget. 

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

MEST LÆSTE

SENESTE NYHEDER