Særligt tre forhold i forslaget til ny fiskerilov får kritiske bemærkninger af Grønlandske Advokater i et høringssvar.

Foreningen af jurister vurderer, at et nyt kvoteloft, hvor eksisterende aktører tvangsmæssigt må afstå kvoteandele ”er en yderst indgribende regulering i forhold til velerhvervede rettigheder, som har ekspropriative elementer og kan være i strid med Grundlovens paragraf 73”.

- Dette vil tillige kunne indebære betydelige negative samfundsøkonomiske konsekvenser, da sådan regulering er egnet til at udløse store ekspropriationserstatninger (fuld erstatning) fra Selvstyret og dermed vil belaste de offentlige finanser, skriver Grønlandske Advokater og føjer til:

- Den foreslåede overgangsordning ses ikke at afhjælpe dette.

Lighedsprincipper

Foreningen påpeger desuden, at ”der i strid med forvaltningsretlige lighedsprincipper bevares et højere kvoteloft for Royal Greenland A/S, uanset at Royal Greenland A/S er drevet på privatretligt grundlag i aktieselskabsform”.

- Royal Greenland er desuden drevet på kommercielt grundlag og ikke på grundlag af offentlig regulering i form af koncessionsvirksomhed eller lign. (i modsætning til Tusass A/S og Royal Arctic Line A/S). Der laves således særlige regler for at tage hensyn til Royal Greenland A/S, som indebærer en signifikant skævdeling af kvoteandele i forhold til øvrige aktører, fastslår Grønlandske Advokater.

Uigennemsigtighed

Indførelsen af en ny begrænset kvoteandelsperiode og en opsigelsesadgang får også kritik.

- Opsigelsesadgangen er ifølge det oplyste tænkt som en metode til at hjemtage kvoter med henblik på omfordeling. Det er i den forbindelse helt uklart, hvem og under hvilke betingelser opsigelse kan ske, herunder til hvem omfordeling skal ske (herunder om generhvervelse kan ske i udbud eller lign.), lyder det bekymrende, og advokatforeningen fastslår, at der er ”høj risiko for uigennemsigtighed forbundet hermed”.

Samtidig påpeger man, at det kan føre til ”diskretionære opsigelser og tildelinger og dermed uklare rammebetingelser”, hvilket tillige kan ”være i strid med forvaltningsretlige lighedsprincipper”.

De brede skøn

Det bekymrer også Grønlandske Advokater, at Naalakkersuisut i lovforslaget får bemyndigelse til at ”udøve brede skøn og til at fastsætte nærmere regler om en række forhold”, når det gælder:

• Kriterierne for opdeling/ fordelingen af kvoter
• Opdeling/fordeling af kvoter
• Omsætning af kvoteandele og årskvoter
• Tvangsmæssig overdragelse af kvoter

Advokatforeningen opfordrer i sit høringssvar til, at ”lovforslaget genovervejes og justeres betragteligt” og opfordrer Naalakkersuisut til, at departementet tilvejebringer ”et transparent beregningsgrundlag i forhold til de samfundsøkonomiske konsekvenser som lovforslaget indebærer”.