Gå til hovedindhold

Efter helikoptertælling: Vinterfangst af moskusokser åbnes den 15. februar 2024

God nyhed for fangere. Fangere kan nu komme i arbejdstøj og finde geværet frem for at fange moskusokser ved Kangerlussuaq. 

Naalakkersuisoq for Fiskeri og Fangst har netop sat kvoter, fangstperioder og fangstområder til vinterfangst af moskusokser i 2024 ved Kangerlussuaq, det oplyser Departement for Fiskeri og Fangst:

- Der er netop gennemført helikoptertælling af moskusokserne ved Kangerlussuaq samt undersøgelser af moskusoksebestandens kønsmæssige og aldersmæssige sammensætning. Det er på dette grundlag, at Naalakkersuisoq netop har besluttet kvoter, fangstperioder og fangstområder.  

Hundeslædebaseret og motoriseret vinterfangst

Der bliver hundeslædebaseret – samt anden ikke-motoriseret - vinterfangst af moskusokser i jagtområde 1 ved Kangerlussuaq i perioden fra 15. februar til og med 25. februar 2024. Moskusoksekvoten i jagtområde 1 er 50 dyr.

Fangere i Qeqqata Kommunia har tidligere udtrykt deres utilfredshed over stop af moskusjagt overfor Naalakkersuisoq for fangst og fiskeri, Kim Kielsen (S) under et borgermøde i Sisimiut.

LÆS OGSÅ: Protester mod stop for vinterfangst af moskus: Kielsen mødtes med fangere

Jagtområde 3 vil blive benyttet til erhvervsfangst af moskusokser i perioden fra 15. februar til og med 25. februar 2024 med tilladt brug af motoriserede transportmidler til og fra jagtområdet, oplyser departementet. Moskusoksekvoten i jagtområde 3 er 200 dyr. 

- Det understreges fra Departementet for Fiskeri og Fangst, at motoriserede transportmidler skal holde en minimums-afstand til moskusokser og rensdyr på 500 meter. Motoriserede transportmidler såsom snescootere og ATV’er må ikke bruges til forfølgelse og drivning af moskusokser. Det skal til sidst også understreges, at det er lovpligtigt at aflevere fangstmelding efter moskusoksefangst, lyder det fra departementet.

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

MEST LÆSTE

SENESTE NYHEDER