Gå til hovedindhold

Nunavut-delegation skal overvære "Avannaata Qimussersua"

Formanden for landets hundeslædeorganisation KNQK, Mikkel Jeremiassen er godt tilfreds med, at al logistikken omkring årets store hundeslædevæddeløb er faldet på plads. Ud over selve væddeløbet, får hundeslædeorganisationen også fornemme gæster fra Nunavut. De vil genindføre slædehunden i Nunavut og vi vil gerne hjælpe dem, fortæller Jeremiassen.

En delegation på otte stammefrænder fra Nunavut vil gæste årets store hundeslædevæddeløb, Avannaata Qimussersua.

- De vil gerne hente inspiration og lære af os om hvordan, man holder slædehunde og vi vil gerne være dem behjælpelig, så vi ser frem til deres besøg, fortæller formanden for KNQK, Mikkel Jeremiassen.

Den grønlandske slædehund har historisk set været spredt i hele det arktiske område, og ifølge forskere har den arktiske slædehund, trods store geografiske afstande altid været genetisk forbundet.

Men i Canada er slædehunden blevet udryddet, mens man i Grønland har værnet om og bevaret slædehunden siden tidernes morgen, og den er stadig en meget skattet del af den grønlandske kultur. Ikke kun for at bruge den i forbindelse med fangstture, men nu også i flere årtier som midtpunkt i årlige hundeslædevæddeløb.

Årets store hundeslædevæddeløb er ingen undtagelse.

Air Greenland-transport på plads

Mikkel Jeremiassen fortæller, at Air Greenland igen i år sørger for at deltagere kan komme til Ilulissat, hvor Avannaata Qimussersua afholdes. Deltagere fra Østgrønland, Thuleområdet og det sydlige Vestgrønland (Sisimiut) vil få transport via flyselskabet for at deltage i hundeslædevæddeløbet:

- Alle rejsedage er nu sat for deltagere fra hele landets hundeslædedistrikter. Deltagere fra Diskobugten bliver transporteret via både og skibe, så vi regner med ankomstdage til Ilulissat i dagene mellem 9. marts og 11. marts.

  • Lørdag 9. marts ankomst fra Upernavik kl. 13:45 GL 893
  • Lørdag 9. marts ankomst fra Sisimiut kl. 17:15 GL 893
  • Søndag 10.marts ankomst fra Qaanaaq kl. 14:05 GL 893
  • Søndag 10.marts ankomst fra Qaarsut kl. 17:05 GL 893
  • Mandag 11. marts ankomst fra Nerlerit Inaat kl. 13:20 GL 893
  • Mandag 11. marts ankomst fra Kulusuk kl. 18:30 GL 893
  • Mandag 11. marts gæster fra Nunavut ankommer
  • Torsdag 14. marts: Børnenes hundeslædevæddeløb starter kl. 13:00
  • Lørdag 16. marts: De voksnes hundeslædevæddeløb starter kl. 12:00

Følg forberedelserne til årets store hundeslædevæddeløb her (primært på grønlandsk):

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

MEST LÆSTE

SENESTE NYHEDER