Gå til hovedindhold

Aaja glæder sig over udviklingsfond

IA's folketingsmedlem mener dog, at man bør holde øje med betingelserne.

Aaja Chemnitz Larsen (IA) er særdeles tilfreds med, at Kim Kielsen (S) og Lars Løkke Rasmussen (V) nu har aftalt at undersøge mulighederne for en dansk-grønlandsk udviklingsfond.

- Jeg har arbejdet for, at der bliver skabt en sådan fond i flere år. Så jeg er glad for, at der nu er en større åbning fra grønlandsk side overfor at skabe en sådan fond, siger hun til Sermitsiaq.AG.

Åbner for internationale investorer

Tanken er at tiltrække investeringer fra pensionskasser og virksomheder til erhvervsprojekter i Grønland.

LÆS OGSÅ: Dansk-grønlandsk udviklingsfond på vej

Hun mener, at en sådan fond kan trække yderligere investeringer efter sig.

- En udviklingsfond med opbakning fra regeringen kan øge interessen hos internationale investorer.

En dansk-grønlandsk arbejdsgruppe skal nu undersøge, på hvilke vilkår en sådan fond kan skabes.

- Selvfølgelig skal vi være opmærksom på hvilke betingelser der stilles. Det gælder alle investorer, også kinesiske, siger Aaja Chemnitz Larsen (IA).

Betingelser for lufthavnsinvesteringer skal afklares

På det seneste har Folketinget flere gange drøftet den kinesiske entreprenør CCCC, der har mulighed for at byde på lufthavnsprojektet.

LÆS OGSÅ: Løkke: Danmark vil bidrage til finansiering af lufthavne

En udløber af de diskussioner blev så tilbuddet om danske investeringer i lufthavnspakken. Og selvom regeringen og Naalakkersuisut er uenige om, hvorvidt projektet omfatter sikkerhedspolitiske aspekter, så mener Aaja Chemnitz Larsen (IA), at det er godt, at man er gået ind på at undersøge muligheden.

- Det glæder mig, at Naalakkersuisut har taget konstruktivt imod forslaget, siger hun.

Også her mener hun, at det er vigtigt, at man holder skarpt øje med betingelserne - især når det gælder kompetencefordelingen mellem Danmark og Grønland.

LÆS OGSÅ: Søren Espersen: Aftale betyder farvel til kinesisk entreprenør

Afklaring om udenrigspolitiske gråzoner

I det hele taget efterlyser hun en klare linje for, hvornår et spørgsmål omfatter udenrigs- og sikkerhedspolitiske aspekter og hvornår det ikke gør.

- Det virker på mig, at danske politikere trækker det sikkerhedspolitiske kort, når der dukker nye sager op, hvor man gerne vil blande sig.

Hun henviser til den tidligere debat om uranudvinding, og nu debatten om den kinesiske entreprenør.

- Det skaber en usikker situation hos os i Grønland, at man fra sag til sag siger, at det her er udenrigspolitik.

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

MEST LÆSTE

SENESTE NYHEDER